Jeg vil i denne artikel skrive om tre forskellige vandreture som jeg vil anbefale at du oplever, hvis du besøger Slovenien. Vandreturene er i forskellige sværhedsgrader, men er du i god form og eventyrlysten skal alle tre opleves.
Slovenien er et land i Europa som fortjener opmærksomhed hvis du er typen som elsker naturen. Overskygget af sin nabo Østrig, overser mange dette smukke land. Sloveniens nordlige del er proppet med bjerge som er fantastiske at vandre i. Disse bjerge er de samme som Østrigs sydlige del er beriget med. Så har du allerede en kærlighed for Østrigs natur vil du bestemt ikke blive skuffet af Slovenien.
Vi besøgte Slovenien i september måned 2021, midt i Covid-19 helvedet var i gang. Jeg havde ikke det store kendskab til Slovenien inden vi besøgte det. Faktisk havde jeg heller ikke haft nogen planer om at vi skulle besøge dette land – men under vores roadtrip i Rumænien besluttede vi os for at køre mod nord vest hvilket ledte os til den oversete naturperle Slovenien.
Vores rejse til og i Slovenien var en smule atypisk i forhold til mange andre. Vi kørte med tagtelt på bilen som vi boede i hele september måned. Vi kom ind fra den østlige side ved byen Murska Sobota, som er en af de første byer, efter at du har forladt Ungarn og krydset grænsen til Slovenien. Herfra kørte vi vest på langs den nordlige del af Slovenien, ind til at vi kom til området omkring byen Bled. I den nordvestlige del af Slovenien, var her hvor vi ville tilbringe 7 dage med vandring i bjergene.
Triglav National Park
De næste 7 dage ville bestå af vandreture i Triglav National Park. Et kæmpe bjergområde beliggende i den nordvestlige del af Slovenien. Vi havde læst om en masse forskellige områder som dette sted var beriget med.
Seven Lakes Valley
Ét af stederne som vi klart vil anbefale at man besøger er Seven Lakes Valley. Denne vandretur, som er en dagstur hvor du starter tidlig morgen og kommer retur ved aftentid, tager dig igennem bjergområdets forskellige søer. Området har selvfølgelig fået navnet fordi der er flere søer, men den eneste virkelig smukke sø, er den du oplever til sidst. De andre søer var i september måned udtørret og næsten forsvunden. De var ikke til anden nytte end at kunne give området en smuk titel.
Turen til Seven Vallys Lake starter ved at kører til ”Koca pri Savici” herfra parkere du bilen og begynder din vandretur.
Området er godt markeret og der er også folk på de forskellige stier i dette område, så du farer ikke vildt. Du kan sætte Googlemaps eller Maps Me på offlinemode og bruge det til at navigere med. Turen er med MEGET stigning i starten, så der kræves en nogenlunde grundform. Dårlig ryg og knæ er ikke at anbefale.
Turen i sig selv er derfra simpel. Du siksakker af en lille sti op ad bjerget som fører dig igennem smukke scenarier. Selve ruten er i alt tur/retur 12-15km alt efter hvor mange afstikkere man tager for at fotografere.
Når du kommer til den sidste sø og er færdig med at nyde dette område, går du samme vej retur.
Dette er et perfekt dagshike – men også et hike der kan kombineres med endnu længere ture. Sloveniens bjerge er ét stort net af stisystemer, hvor der forskellige steder også er hytter til overnatning. Så har du modet på at fortsætte så kan denne vandretur blive til flere dage.
Bjerghytte vandring- Krma Valley til Dom Valentina Stanica
Efter at have vandret Seven Vallys Lake samt et par andre helt tilfældige dagsture, valgte vi at det var på tide at komme længere op i de enorme bjerge. Vi sad i vores tagtelt i bilen en tidlig morgen og læste op. Der er i sig selv MANGE forskellige ruter til at komme op i bjerghytterne. Bjerghytterne er beliggende mange forskellige steder i Triglav National Park – så der er ikke kun én vej at nå til dem. Der er hundredvis af forskellige stier der alle føre op og ned ad bjergkæden.
Vi valgte at planlægge en vandretur til en hytte ved navn Dom Valentina Stanica. Turen starter i Krma Valley. Du tager bilen til dette enormt smukke område. Når bilen er parkeret, er der kun én vej og det er op mod de enorme bjerge der tårner frem i baggrunden. Ruten for at komme til hytten er markeret med rød/hvid. Markeringerne er sprayet på sten hele vejen. Ruten er ca 45-55km tur/retur – så den kræver en overnatning i bjergene, hvilket er i hytten som der vandres i mod.
Denne vandretur var hård. Stigningen er ikke den værste – men dele af turen er i løse sten/grus hvilket kan mærkes i takt med at kilometerne ligges bag sig.
Starten af vandreturen er igennem skov. Herefter kommer et stort åbent område inden man tager et niveau op og virkelig kommer op i bjergene og vandre. I de første faster er der generelt djævelsk varmt og man koger i alt sit tøj. Dog er det vigtigt at man har jakker og ekstra tøj med, da kulden pludselig rammer når man sidst på eftermiddagen kommer op i de højere lag i bjergene.
Da vi kom op i bjergene, begyndte skyerne at trække sig sammen. De sænkede sig også lavt, så sigtbarheden begyndte at blive forringet. Temperaturen faldt også drastisk og pludselig begyndte det også at sne samtidigt med at skyerne fjernede alt sigtbarhed. Her vandrede vi i et par timer med pandelamper, hvor vi ved hjælp af lyset fra lampen, kunne orientere os efter de rigtige afmærkninger.
Efter et par fejlagtige afstikkere fra stien kom vi endelig til hytten. Stormen var taget til og vejret var rent ud sagt voldsomt og farligt. Det vores store overraskelse var hytten så LUKKET! Dette var en mental lussing til mig, for ikke at tjekke ordentligt op inden afgang. HELDIGVIS havde hytten en ”nød hytte” – et lille skur hvor man kunne søge tilflugt hvis man som, forbipasserende vandre blev fanget i et uvejr. Vi passede perfekt ind i denne kategori. Til vores store overraskelse viste det sig så at blive en af de hyggeligste aftener/nætter/morgener i vores liv. At sidde i denne lille hytte og lave mad på trangiaet, samtidigt med at lyden fra vinden raserede, var spændende. Adrenalinen pumpede i os begge, men lige nøjagtigt sådan noget her syntes vi jo er spændende og derved trives i. Dog skulle det ikke være opstået på grund af min manglende research. Det kunne have gået helt galt hvis denne nød-hytte ikke eksisterede.
Da vi stod op næste morgen, oplevede vi solopgangen imens at vi var i bjergene. Solopgange er altid smukke og de bliver ikke mindre smukke i bjergene. Herefter spiste vi morgenmad og planlagde at tage turen ned igen. På vej ned fulgte vi igen de røde og hvide mærker, men endte alligevel med at komme en anden vej ned. Resultatet var det samme som før. Alle vejene forenes midtvejs og fører samme vej ned. Denne vandretur var en fantastisk oplevelse og det var en der gav blod på tanden for at opleve mere af Slovenien.
Bestigning af Sloveniens højeste bjerg Triglav.
Jeg havde set nogle billeder på instagram og facebook fra Triglav National Park. Især nogle bestemte vinterbilleder havde fanget min interesse. Efter lidt research fandt jeg ud af at disse billeder stammede fra toppen af bjerget Triglav. Sloveniens højeste bjerg. Bjerget i sig selv er lige under 3 kilometer højt. Men det helt specielle ved denne bjergtop er at du kan gå på en smal sti på toppen af bjerget. Også kaldet bjergryggen. Her går du med dramatiske fald på begge sider. Visuelt er dette langt mere dramatisk end selve højden på bjerget.
Vi blev enige om at vi ville vandre op til foden af dette bjerg og derefter bestige det. Klatringsmæssigt er det ikke det mest tekniske bjerg. Nogen spænder sig fast i vejere på vejen op mens andre klatrer derop frit. Vi besluttede at klatre derop frit – men set i bagspejlet vil jeg anbefale at man spænder sig fast til de vejere som er tilgængelige.
Turen startede i Krma Valley. Herfra fulgte vi samme rute som tidligere beskrevet til nød-hytten Dom Valentina Staica. Turen hertil tager en dag. Vi ankom denne gang til hytten uden uvejr. Kulden var der dog stadig og sneen kom også dalende i stedet for regn, da der er minus grader i disse højder – trods 25-30 grader i bunden af Krma Valley.
Næste dag gik vi videre mod hytten Triglavski Dom na Kredarici. Denne tur tager kun et par timer, og npår du komemr til denne hytte, hvilken var åben, kan du se bjerget Triglav.
Fra Triglavski Dom starter turen mod toppen af Triglav. Dette er en vandre-/klatretur på nogle timer for at nå toppen. Du kan ikke klare denne del af turen hvis du lider det mindste af højdeskræk. Lige ledes skal du heller ikke begynde denne del hvis du har let til panik og derved ikke kan tænke klart. Dette er livsfarligt både for dig og andre omkring dig.
Når du rammer toppen af bjerget, vil du opleve den vildeste vandretur langs ryggen af bjerget for at komme til det højeste punkt. Her har du udsigt ud over hele Slovenien. Følelsen af at stå på toppen af landet føles fedt. Det giver igen et lille adrenalin sus.
For at komme ned af bjerget kan du gå samme vej tilbage eller du kan fortsætte ned på den anden side. Vi tog samme vej ned, da vi så kunne sætte kursen mod den retning hvor Krma Valley lå. Der er mulighed for at overnatte i hytten, men vi satte tempoet op og vandrede ned imens at der blev mørkt. Vi kendte vejen og pandelamperne hjalp det sidste stykke af turen.
Dette var en beskrivelse af 3 fantastiske vandreture. Skulle du have spørgsmål til turene er det nemmest at fange mig på instagram hvor jeg er meget aktiv på min profil Et Nyt Kapitel.
