Vi tog en vandretur på 3 døgn langs Lysefjorden. Hiket starter ved P pladsen i det området hvor Kjerag er. Ved ankomst til P pladsen betaler du et par hundrede kroner. Herefter kan du holde på P pladsen lige så længe du vil. Vi valgte at tage 3 døgn, hvilket fortælles til de vagter som er ved p pladsen. Er du ikke tilbage omkring den aftalte tid, vil de overveje om der skal sendes en redning ud efter dig. At vandre i Norge er ikke lige som at vandre i Danmark eller på Kreta. Norge er stort. Naturen er stor. Derfor kan konsekvenserne ved at fare vild eller komme til skade, også være store.

Vi pakkede taskerne på pladsen, så vi havde det nødvendige med til de 3 døgn.

Af basale ting som kan nævnes er:

Telt – Liggeunderlag – Sovepose – Trangiakøkken – Ekstra tøj – Vandflasker – Kameragrej.

For at se den helt detaljeres pakke liste kan du læse her:

Hvad er der i rygsækken – vandretur i Norge

Turen mod Kjerag Bolten og Kjerag

Taskerne var nu på ryggen og vi begik os afsted. Den første etape af hiket var virkelig stejl. Så stejl at man med fuld oppakning godt kunne syre til i benene. Vil sige at hvis ikke man er i god form, så vil denne strækning ikke kunne lade sig gøre med fuld oppakning. Er man derimod blot afsted for at vandre en tur til Kjerag Bolten tur/retur, så kan det klares på en dag med en alm rygsæk med mad og drikke. Vi derimod, ville overnatte herude.

Efter nogle timer med konstant stigning kom vi til et område hvor terrænet var mere flat. Det skyldtes at vi nu var på toppen af bjerget. Her gik vi yderligere nogle timer, før vi kom til et stort skilt. Her på skiltet var det afmærket at man skulle dreje til venstre, for at komme til den berømte Kjerag Bolt. Vi – fordi vi havde fået et tip af en lokal, valgte at fortsætte lige ud lidt tid endnu. Ved at gøre dette, kom vi nu til bjerget Kjertags kant. En lodret klippevæg som førte direkte ned i Lysefjorden. Udsigten herfra var ubeskrivelig. Nærmeste magisk. Der var ingen mennesker eller lyde. Her var helt stille – kun afbrudt af de vindstød der nu hører med til at være i højder. Vi brugte et par timer her hvor vi bare sad og nød udsigten og snakkede, inden vi satte kursen tilbage for at ramme Kjerag Bolten.

Da vi ankom til Kjerag Bolten blev vi også mødt af fantastiske udsigter. Der var dog også andre end os. Trods det ikke var højsæson var der stadig mange mennesker på dette sted. Selve Bolten, som Kjerag er kendt for, er en stor sten der har sat sig fast i mellem to klippevægge. Under stenen er der et enormt frit fald. Vi hoppede også ud på stenen og fik det famøse selfie.

Jeg vil dog anbefale at man lige som os, fortsætter forbi det afmærkede skilt, og nyder udsigten ud over Lysefjorden, inden man besøger Bolten.

Turen går videre for at slå lejr inden mørket falder.

Efter lidt tid ved Kjerag Bolten satte vi igen kurs afsted. Denne gang var vi nød til at krydse længere ind i fjellet. Det er ikke mulgit at gå langs kanten af Lysefjorden alle steder. Vi gik nogle timer, langs en ”ok” afmærket rød rute, som allerede starter ved P pladsen. Vi blev ført ned af en bjergside for til sidst at komme ned i bunden hvor sne og is var i gang med at smelte, og havde skabt en lille sø. Vandet var iskoldt og utrolig dejligt at køle ned i. Vi fandt et sted hvor underlaget var relativt tørt. Her slog vi lejr inden at K begyndte at lave en lækker aftensmad på trangiaet. Efter aftensmaden var det meningen at vi ville have taget et spil kort, men batterierne var flade og vi faldt i søvn med det samme.

Vandretur igennem fjellet

Dagen efter stod vi op for at lave morgenmad. Vi vågnede til lyden af får som havde fundet vejen frem til vores lille camp.

Dagen blev brugt på at vandre i denne slugt som vi havde vandre ned i aftenen før. Efter nogle timer ramte vi et punkt hvor ruten delte sig. Vi valgte her at krydse til venstre. Det er en afmærkning mod en hytte. Ruten her førte os stejlt op af endnu et bjerg. Efter at toppen var ramt, blev vi mødt af enorme vindstød. Vinden var kraftig på toppen, men ikke eksisterende i slugten. På toppen var der igen sne og smeltende isflager der blev til søer. Vi gik nogle kilometer heroppe, hvor vi også måtte krydse store plamager af sne. Sidst på eftermiddagen kom vi til en udsigt ud over endnu en fjord. Her kunne vi i bunden af fjorden se hytten, som skiltet omtalte. Vi satte nu kursen modhytten, som kvarter efter kvarter kom tættere og tættere på. Da vi kom hertil holdt vi en lille pause. Vi valgte dog at vi hellere ville sove i teltet, end at benytte hytten, så efter vores hvil vandrede vi videre af den røde rute.

Camp 2 – andet døgn, nu med regn

Vi havde forladt hytten og vandrede videre igennem fjellet. Skyerne var begyndt at trække sig sammen og der blev lige så stille mørkere. Vi vandrede 2 timer, for til sidst at gå væk fra stien, og vandre 10 minutter op af en bakketop. Her slog vi teltet op og camperede. Lige så snart at vi havde slået teltet op blev i vi ramt af et regnskyld. Et regnskyld der var så kraftigt og varede så længe, at vi ikke kunne gå ud fra teltet før næste morgen. Aftenen og natten blev derfor tilbragt i vores telt, med kort og varm kakao. K lavede igen en lækker ret på trangiaet som vi nød i varmen. Næste morgen var regnen atter i gang, så vi ventede på at der kom et vindue med knap så meget regn. Da det kom, skyndte vi os ud for at pakke teltet ned. Da vi havde pakket teltet ned, satte vi kursen hen mod gårsdagens hytte. Derfra havde vi set en rute som førte retur til P pladsen hvor vi startede.

Døgn 3 – Turen går retur mod P pladsen

Vejret begyndte heldigvis at blive mildere da vi vandrede fra campen. Terrænet var dog helt anderledes nu, efter 12 timer med enorme mængder regn. Mange steder var oversvømmet. Der var også enormt glat mange steder. Egentligt var det en rigtig fed oplevelse. Det gav lige det ekstra krydderi til eventyret.

Da vi atter en gang var gået forbi hytten skulle vi gå langs en stor sø. Stien vi gik på, var flere steder oversvømmet grundet regnen. Vi måtte derfra kravle langs en klippeside, hvor vi havde få centimeter at sætte fødderne. Heldigvis var der ingen af os der gled, så vi kom sikre over.

Efter dette stykke af hiket kom der nu et meget langt stykke med fladt terræn. Her gik vi og snakkede. Vi holdt også en del pauser med lidt ekstra mad, da vi vidste at næste morgen ville ramme p pladsen igen.

Vi slog lejr inden vi ramte en hovedvej. Her overnattede vi i teltet endnu en gang, inden vi om morgenen tog den sidste strækning som var 20 kilometers vandretur langs hovedvejen. Hverken K eller jeg er fan af gå på en asfaltvej, men scenariet vi gik i var utrolig flot.

Efter de endte kilometer ramte vi P pladsen hvor det hele startede. Her brugte vi et par timer på at slappe af, inden vi hoppede i bilen for at køre videre til næste hike.

Se hele rejsen her:

Læs om hiket i Jenna fjellet her:

Vandretur til Jenna Fjellet, Norge