En vandretur for alle
Året hed nu 2018 – og vi var igen klar til prædikestolen.
(Læs https://etnytkapitel.com/rejsen-der-startede-det-hel/ )
Denne gang havde vi et par rejser mere i bagagen sammen. Vi rejste denne gang sidst på sommeren og vejret var betydeligt bedre end sidst. Turen foregik igen fra Hirtshals – Stavanger hvor vi igen kom ind med færgen tidlig morgen. Denne gang nød vi dog turen betydeligt mere! Vi holdt en masse små pit-stops på vejen for at nyde naturen som Norge har at byde på. Vi spiste morgenmad ved en sø vi fandt, og sad generelt bare og nød stilheden og følelsen af hvor lille man her når man sidder med de store tunge bjerge omkring sig. Selve køreturen fra Stavanger og frem til start-point tager ca. en lille times tid. Denne køretur skal ses som en del af selve turen. Hold pauser, klik løs med kameraet og nyd det! –
Er du ikke tryg nok ved at følge skiltningerne fra Stavanger mod Prædikestolen kan googlemaps nemt vise dig vejen – søg efter Preikestolen, Preacherchair, Prædikestolen
Man kommer lige inden prædikestolen til en fjord – har skal man sejle over. Det koster omkring 50kr og så er bilen også inkluderet.
Da vi ankom til det berygtede startpoint var der denne gang masser af biler – Vi skulle sågar også betale det som svare til 100,- DKK for i parkeringsafgift. Vi havde denne gang også husket ekstra vand til turen, da man skal drikke en del væske på de 2-3 timer turen tager hver vej. Hele turen var fra starten anderledes denne gang, da solen var fremme hvilket forstærker alle de smukke farver som naturen har at byde på. Turen foregik i skovbund, klippebund, både med store stigninger, men også meget vandren hvor det bare går lige ud. Blandingen af terræn er også grunden til at stort set alle aldre og typer af mennesker kan og vælger at gå ruten. Da er som sagt også valgfri mængde af pauser på turen, så nogle bruger måske 4 timer hver vej, hvor ekstrem-løberne sprinter derop på 50minutter hver vej. Det er en tur for ALLE
Vi mødte mange mennesker på turen, både folk der var på vej derop, og også folk der var på vej ned. En fælles ting på sådanne ture er glæden folk viser over for hinanden. Hverdags stresset er oftest puttet væk, og nydelsen i at være udendørs giver alle et overskud til at være venlig over for andre. Det er folk fra hele verden som rejser dertil for at gå denne tur, så møder man møder utrolig mange forskellige typer mennesker
Vejen som vi første gang så oversvømmet, var nu i bedste velgående, så det var en speciel følelse for os begge da vi krydsede denne del af turen. Og her gik det op for mig at K rent faktisk kom til at se toppen!
Vi snakkede en del om den forrige tur idet vi krydsede vores sidst endestation, og det var en fantastisk følelse at kunne fortsætte. Efter lidt tid kom vi til et par søer som er dannet naturligt oppe i fjeldet. Her var der folk der badede, og folk med hunde lod også dem køle af og få en pause. Til sidst nåede vi den afsluttende del hvor man nærmest går i en 180grader drejning rundt langs kanten af bjerget. Her for man pludselig lov at få en lille følelse af hvor højt man er oppe, og hvor lille man er i dette kæmpe område af skov og bjerge. Denne del som bliver kaldt prædikestolen er blot er en mikrodel af de enorme området som lysefjorden strækker sig over.
For at komme dertil hvor man faktisk kan se prædikestolen (Bjergkanten der giver udsigt ud over hele fjorden og med et lodret fald på over 600m) skal man gå 100 meter op af og hvor der ingen udsigt er. Men lige i det man kommer op over denne stigning, kommer hele lysefjorden frem, og du kan bogstaveligtalt kigge lodret ned, samt ud over hele dalen. Det gav som forventet også K et chok, faktisk nærmere en følelse af panik. Mange for det, og jeg fik det også første gang. Bene bliver helt til gele, og man skal lige samle sig mod til at gå langs kanten af bjerget, for at nå ud til enden.
Der er ingen sikkerhedsnet eller rækværk sat op. Så går det galt, så går det galt. Folk er dog meget høflige til at bevæge sig i grupper samt gå langsomt og forsigtigt i det område hvor man er udsat.
Vi var nu nået til toppen – og K fik lov at opleve den følelse jeg havde beskrevet man fik, når man sad og kiggede ud over hele fjorden.
Tips og råd til turen, læs her:
