You are currently viewing Campervan tur til Dokkedal – Den første køretur

Campervan tur til Dokkedal – Den første køretur

Har du en fridag du ikke ved hvad skal bruges på? Jeg kan varmt anbefale en dagstur til Dokkedal og eventuelt med en overnatning så du for muligheden for at opleve solopgangen fra dette spektakulære område

dokkedal

Planen for weekeden var faktisk at jeg sammen med K skulle hike omkring Bulbjerg og derfra videre op af vestkysten. På dag 2 for K så atvide at hendes campervan godt kan hentes, så nu var der pludselig mulighed for et roadtrip i den.

Der blev ikke tøvet et sekund med at hoppe i min bil og forlade vestkysten. Kursen var nu sat mod Aalborg, så bilen kunne hentes, og herfra ville vi tage en køretur til østkysten.

afsted mod dokkedal

Turen gik til Dokkedal. Et sted jeg har været nogle gange før, men som altid bliver det en smule forsømt, da jeg oftest er ved vestkysten herhjemme i Danmark. Vi lavede et hygeligt roadtrip i den “nye” campervan, som vi parkerede ved molen i Dokkedal. Herfra tog vi vores rygsække på ryggen og hikede hele eftermiddagen i området.

afslutningen ved vestkystens bulnjerg for at sætte kuresen mod øst

Dokkedal er ikke så kendt, så her er ikke så mange mennesker. Området er utrolig smukt, med det kuperede terræn, skovområder samt havet på østsiden.

Eftermiddagen forsvinder hurtigt når først du er igang med at gå. Husk at have en lille madpakke med son du / i kan nyde undervejs. Livet er bare skønnest når man har madpakker med på sine ture.

første roadtrip i bilen
vandreturen i dokkedal

Da aftenen nærmede sig vendte vi snuden tilbage mod parkeringspladsen hvor vi havde holdt bilen. Her pakkede vi vores trangia-køkken ud og stillede det på en bord, så vi kunne komme igang med at lave aftensmad. Heldigt er der et lille hus med siddepladser, nede ved vandet. Dette kan man bruge til at spise inde i eller for den sagsskyld lave mad. Der er også en terrasse som kan benyttes om foråret og sommeren til at grille. Alt i alt er området det oplagte sted for en miniferie.

dokkedal
første aften i campervanen
første aften i campervanen

Efter aftensmaden gik der ikke ret længe før vi lagde os i campervanen for at sove. Det var første overnatning i K’s nye bil og det kunne ikke have været mere perfekt. Vækkeuret blev sat så vi kunne nå at komme op til om morgenen for at se solopgangen.

udsigten om morgenen fra molen i dokkedal
molen i dokkedal er frossen

Typisk var der selvfølgelig overskyet, så solopgangen fik i ikke at se denne gang. Heldigvis er der evigt med muligheder for at opleve den. Det kræver bare at man står tidligt op hver dag!

udsigt fra campervanen

Trods solopgangen ikke kom, var morgenen stadig fantastisk! Ved Dokkedal er der en meget meget lang badebro, som virkelig er værd at opleve. At stå ude på den er som at stå midt ude i havet. Omgivelserne er vanvittigt smukke. Især om morgenen når lyset er meget blødt. Det skal opleves – uanset om der er en synlig solopgang eller ej!

vanlife
enden af badebroen i dokkedal