Vi havde for flere år siden planlagt at vi skulle opleve Himalaya Bjergene, og lige som så mange andre, så var vi blevet inspireret til at tage Mount Everest Basecamp Trekket. Vores rejse blev dog udskudt i flere år grundet coronavirus, men i 2023 blev rejsen til virkelighed
Planlægning
Selve turen blev bestilt flere år inden den skulle finde sted. Vi var blevet inspireret af dokumentaren 14 peaks på netflix, og efter at have klaret Kilimanjaro, Afrikas højeste bjerg, så var motivationen til at tage Everest Base Camp helt i top. Rejsen blev bestilt ved Eliteexpedition, som er drevet af dem der har lavet og udført verdensrekorden og dokumentaren 14 peaks.
Vi fik tilsendt et træningsprogram som vi kunne bruge til at træne os op til selve hiket. Vi var dog i træning, så vi opretholdt vores almindelige træninger, som bestod af løb og vandreture, samt styrketræning.
Deruodver var der en lang pakkeliste som skulle anskaffes og pakkes. Den kan du læse i fuld detalje her
Vi havde dog det meste grej i forvejen, så vi var hurtigt forberedt til turen.
Afgang fra Danmark til Nepal
Ved ankomst til Nepal havde vi tilbagelagt et halvt døgns flyvetid. Vi havde fløjet fra Aalborg til Kbh. Videre fra Kbh til Indien, og så videre fra Indien til Nepal. Vi var trætte da vi steg ud af flyet, men samtidigt var vi spændte på hvad dette land ventede os.
Lige som altid, så får jeg altid et lille chok når jeg træder ud af flyet til et andet land. Selvom man kun kan se lufthavnen, samt mærke hvordan vejret pludselig er anderledes, så kunne jeg fornemme og mærke at her i byen Kathmandu, der er der fart på. Vi er langt væk fra Danmark.
Kathmandu – De første par dage i Nepal
Vi blev i lufthavnen hentet af en ansat fra firmaet Eliteexpedition. Han førte os til et hotel vi selv havde booket. Man fik i den rejse vi bestilte med dem, en dag før og efter EBC-vandreturen, på hotel. Vi kom dog 3 dage tidligere, så vi bookede et billigt hotel tæt på det andet som vi skulle mødes med holdet på, dagen inden afgang til EBC.
Hotellet vi havde fundet, var et lille 3 stjernet hotel, hvor der egentligt bare var et værelse. I danske standarter ville det ikke have fået en eneste stjerne, men der var en seng og et toilet, og mere behøvede der ikke at være.
Vi brugte nu de næste 3 dage i Kathmandu. Her vandrede vi bogstaveligt talt byen tynd. Vi oplevede den på alle tidspunkter af døgnet, og på trods af jeg ikke er et bymenneske, så charmede Kathmandu mig alligevel. Jeg blev meget fascineret af de templer som byen besidder. Jeg blev også meget betaget af den måde relligionen bliver praktiseret. At se så stor og kaotisk en by, men alligevel en by der rummer og styres af religionen. Dagens stres og jag, gjorde alligevel plads til ro og fred i forbindelse med religionen og div templer. Om morgenen var der helt stille i mange af gaderne, i mens at munke udførte div ceremonier.
MUSTE SEE KATHMANDU
Normalt ville jeg faktisk ikke skrive nogle bestemte steder som skal ses i en by, da jeg er stor fan af at man rejser dertil og oplever tingene selv, i stedet for at man bare krydser andres bucketlister af, uden selv at have en tanke eller ønske bag oplevelserne. Men jeg er alligevel nød til at anbefale templet i Kathmandu som hedder Pasupatinat Templet. Templet er for guden Shiva, og inde i dette tempel foregår ligafbrændinger til offentligskue.
Det lyder måske vanvittigt, og det er det nok også i vores øre og øjne. Men i Kathmandu og Nepal er dette helt normalt. Samtidigt er det også en fascinerende og samtidigt voldsom oplevelse. Selve cermonien er i sin betydning og enkelthed meget smuk. Men når det så samtidigt gøres til en turistattraktion som selvfølgelig indeholder økonomi, så bliver det hele mere voldsomt og til dels også bizart. Vi var i hvertfald mundlamme dengang vi stod i templet og så på ligafbrændinger i mens børn købte slik og sodavand, folk sad og tiggede, samt andre der tømte deres affald og skrald i den flod som de afbrændte skulle foreviges i. Kommer du til Kathmandu, så syntes jeg at du skal opleve dette.
Når det så er sagt, så er Kathmandu en by du kan læse dig helt forvirret af. Der er tusind ting at opleve i denne by, og den ene rejseblogger efter den anden, skriver om stederne med egne ord. Nøjagtigt som jeg lige har gjort. Jeg syntes dog at du skal rejse dertil, og også bare gå afsted. Oplev byen med dine egne øjne. Der sker så meget i denne by at du aldrig mangler noget at give dig til.
Det samme gælder når det kommer til spisesteder. Kathmandu har det hele, og tusindvis af alle tingene. Gå afsted igennem gaderne med åbne øjne, og gå ind og bestil mad hvor du finder det interessant. Lad dig ikke kun styre af Tripadvisors anbefalinger, som er fastlåste. Mærk efter og prøv hvad du finder interessant. Katmandu er billigt, så du har også råd til at tage en chance eller to.
Kunne du tænke dig at se lidt flere smukke billeder fra Kathmandu, så kan du se mine billeder her:
EBC KLAR TIL AFGANG
Dagene i Kathmandu var nu gået og vi havde haft et døgn på hotellet hvor vi også mødtes med resten af teamet, som vi skulle vandre med de næste 2 uger. Vi fik en hurtig gennemgang af alt vores udstyr af selve teamet. Desværre må jeg sige her, at det team som skulle forestille at være det mest profesionelle team i verden, desværre viste sig gang på gang at have mange amatørsider af sig selv. Fx viste det sig at den ene af vores guides aldrig havde været på EBC eller for den sagt skyld vandret i bjergene. Han var guide fordi hans onkel kendte Nims (ejeren af firmaet). Det gav bla anledning til nogle forkerte rådgivninger og valg hen af vejen de næste par uger. På trods af dette, så var motivationen i top for nu at skulle afsted mod Everest Basecamp. Det var en rejse vi længe havde snakket om, og nu var det pludselig virkelighed.
Afgang til EBC
Turen mod Everest Basecamp startede med at vi i samletflok forlod Kathmandu. Vi blev tidlig morgen hentet på hotellet og kørt til en lille lokal lufthavn som ligger et par timers kørsel væk. Herfra tjekkede vi sammen med guidende, vores bagage ind, og blev nu eskorteret hen til et lille gammelt rustens propelfly. Dette fly skulle vi nu flyve med til den lille by Lukla, som er beliggende i Himalaya Bjergene, og som også er kendt som en af verdens farligste lufthavne, grundet den korte og dramatiske landingsbane og generelt byens beliggenhed.
Vandreturen til EBC
Vandreturen starter i byen Lukla. Herfra er selve ruten meget godt afmærket, da det jo er en meget populær rute på verdensplan. Jeg kunne godt vælge at opdele dette skriv i de traditionelle dage som andre gør. Dag 1 dag 2 dag 3 osv, men det vælger kjeg ikke at gøre.
I stedet vil jeg hellere fortælle min oplevelse af turen, dog kun opdelt et par gange.
Vandreturen startede som nævnt i Lukla. Herfra var spændingen høj både ved mig selv, men også ved K. Vi brugte en times tid ved selve landingsbanen, inden vi gik afsted, da vi gerne ville se så når fly som vores eget både landede men også satte afsted på den verdenskendte landingsbane.
Efter at have stået og set på fly lande og lette gik turen nu afsted mod Everest Base Camp. Turen startede med at vi gik igennem de små smalle gader i Lukla, hvor lokale børn løb rundt i blandt de mange turister som samles før og efter vandreturen. Efter at have gået igennem Lukla forsvandt by stemningen hurtigt, og nu forlod vi den almindelige civilisation, for at begive os ind i mange dale der optårnes af verdens største bjerge, Himalaya Bjergene.
Fra nu af blev dagene i sin enkelthed meget ensformig, hvilket er noget jeg elsker. Vi vandrede om dagen, igennem den smukkeste og mest betagende natur man kan forstille sig her på jorden. Vi krydsede broer, dale, skove. Mødte lokale som boede oppe i bjergene. Holdte madpauser og generelt bare nød tilstedeværelsen i at være afsted. Om aftenen kom vi til et sted med ”te huse” – som egentlig bare er primitive huse hvor man kan overnatte. Her spiste vi så aftensmad med teamet og snakkede dagen igennem, spillede kort og herefter gik vi i seng.
Som dagene går, kommer man ind i en rytme og en tilstand hvor man trives i denne simple livsstil af at vandre spise og sove. Det er en oplevelse jeg håber alle får prøvet.
Jo flere dage der gik, jo længere op kom vi. Det fungerer sådan når man vandrer i disse højder, at man altid går lidt højere op, end hvor dagen slutter. Det er en måde at akklimatisere på, hvilket betyder at kroppen tilvænnes de store højder og mindre ilt, for at undgå at man bliver syg.
Trætheden kom til syne på os alle i perioder, men spændingen og gejsten for at nå til måls var stor, og her pressede vi alle os lidt ekstra.
Efter 10 dage med vandren i Himalaya Bjergene, hvor vi blandt andet havde besøgt Amadablam Basecamp, samt oplevet de mange forskellige områder man ser på sin vej til EBC, var det nu tid til den sidste dag for at nå selve Mount everest Basecamp. Dagen startede tidligt om morgenen. VI fik kaffe og morgenmad i tehuset. Herefter pakkede vi dagens taske og fik fyldt vand i drikkedunkene. Herefter tog vi tøj på i forhold til vejret. Der var nu koldt og sne omrking os. Modsat de +25 grader vi startede i på turen. Dagen stod nu på at vandre strækningen hen til EBC. Da vi ankom til selve basecampen var der en lettelse i kroppen over at være nået hertil. Vi stod her lidt tid og snakkede. Selve basecampen var pakket sammen da vi kom, så der var ingen telte eller noget, så det var egentlig bare et flat område oppe i bjergene, uden ret meget at se på. Det som gør denne plads speciel, er tanken om at det er her folk holder til i sæsonen hvor Mt Everest bestiges. Det er herfra folk planlægger og bestiger bjerget. Selve synet ved EBC er intet i forhold til de udsigter man oplever på vej dertil. Men oplevelsen af at have stået der, er speciel.
Højdepunktet fra turen var nu oplevet og gjort. Herfra startede rejsen tilbage så. Det er samme tur som du lige har gået, dog i et lidt højere tempo. Udsigterne virker også anderledes, da du nu ser det hele fra modsatte retning.
Turen ned var desværre også hvor jeg virkelig begyndte at blive syg. Det var på den aller sidste dag af nedstigningen hvor jeg måtte give op. Med andre ord var det 7 kilometer fra Lukla, som var hvor vi havde stået og kigget på fly lette og lande, inden vi vandrede afsted. Her blev jeg hentet af en redningshelikopter og fløjet de sidste kilometer til Lukla, for at komme på sygehuset. Her sluttede de flestes EBC eventyr, men et nyt knap så spændende eventyr startede for både K og jeg
Læs om den kritiske slutning på EBC her:
LOINK LINK LINK
Da vi igen var i Kathmandu efter at have klaret EBC, var den oprindelige plan at vi skulle bruge 14 dage på motorcykel igennem Nepal. Det var desværre ikke muligt, da jeg var for syg. Så vi måtte med et fly hjem til DK så jeg kunne få det bedre.
I stedet rejste vi en tur til Florida kort tid efter, for at ”slappe lidt af” – den tur kan du læse mere om her:
