You are currently viewing Mount Toubkal Guide

Mount Toubkal Guide

At vandre til Nordafrikas højeste bjerg, er en oplevelse som alle der elsker naturen burde opleve. Dog skal det siges at på trods af at denne vandretur kun tager 2 dage for at nå toppen, og 3 dage i alt, så er det en vandretur som kræver en god fysik. Vi oplevede at 20 ud af 130 mennesker nåede toppen da vi var lavede hiket. Dette skyldtes at stort set alle troede at det var en forlystelse som alle kunne klare. Her fik mange et realitetschok.

Når det så er sagt, så er det en vandretur som de fleste kan klare hvis blot man er godt forberedt og har en god grund form! 😊

Start point:

Du starter hiket i den lille by Imlil.

Vi overnattede ved gæstehuset Riad Atlas Chateau. Du kan kontakte dem via dette link til deres instagram: https://www.instagram.com/riad_atlaschateau/

Guiden du får med fra huset, hedder Driss. Han er kendt i bjergene og snakker flydende engelsk. Han er til at stole på og han har også humor. Han forstår at der er forskel på alle vores kulturer og han respekterer også andre relligioner. Han var en fornøjelse at snakke med på hele turen. En rigtig venlig og varm person som vi klart kan anbefale.

Pris: ca 1300kr for to personer for vandreturen inklusiv overnatning i bjerghytten inden summitpush samt mad på turen. Snak med Driss om hvad du / i har brug for, så sætter han det sammen til jer til en fair pris.  (Jeg tjener intet på det her)

Dag 1

Vandreturen starter hjemme fra Driss gæstehus i Imlil. Herfra vandrer du igennem byen og dets nabolag. Driss fortæller en masse historie om området imens at i går. I kommer efter en times tid til den sidste asfalterede vej. Herfra går turen ellers op i bjergene. I kommer efter en times tid til et tjekpoint hvor politiet registrerer jer. Dette er for sikkerhedens skyld.

Efter tjekpointet med politiet går turen nu op igennem Atlasbjergene resten af dagen. Landskabet er fantastisk og storslået og gå i, og i vil opleve både æsler får og geder som bliver hyrdet af lokale der bor i bjergene. Skyerne vil komme og gå i tide og utide da i bevæger jer op i bjergenes højder. Kulden vil også komme snigende stille og roligt i takt med at i kommer højere op.

Ved aftentid kommer i til en stor bjerghytte. Her samles alle som vil forsøge at nå toppen. Alle (50 – 130 mennesker) er i denne hytte om aftenen frem til næste morgen.

Spisetid: Hen over eftermiddagen vil i komme til et sted hvor der er sat borde og stole op. Det er meget primitivt, men samtidigt enormt hyggeligt. Her er der mulighed for at spise jeres mad. Har i aftalt det med Driss, så vil han sammen med nogle andre, laven noget mad til jer her. Det havde vi sagt ja til, hvilket var rigtig hyggeligt. Man sidder mit i de store Atlasbjerge og spiser til den smukkeste udsigt.Det næste måltid som i kommer til at få er aftensmaden nogle timer senere i selve bjerghytten.

Tip: medbring en masse snacks til turen, dem bliver du glade for at have med.

Dag 2 – Summit Push

I vækkes kl 03:40 hvorefter i står op og spiser morgenmad. Herefter vandre i igennem mørket med kurs mod toppen.  Denne vandretur tager alt fra 5-8 timer. Dette afhænger af jeres kondition og hvordan vejrforholdene er. En stor del af tiden vandre man i mørke da det er koldere, hvilket gør at det is/sne underlag man går på ikke begynder at tø/smelte. Mange steder er store områder af bjerget dækket af sne og is når man nærmer sig toppen.

Når toppen rammes sidder i deroppe og slapper af og nyder udsigten. I vil opleve at i er højere oppe end skyerne. De ligger som et blødt tæppe under jer. Udsigten er ubeskrivelig smuk – og hele vandreturen værd!

Ned det går

Efter udsigten er nydt går turen nu ned fra bjerget. Hele dagen vil nu gå med at vandre ned mod byen Imlil igen. I vil pauser alt efter ønske på vejen ned. Jeres eftermiddagsmad vil blive spist samme sted som i spiste på vejen op. Når eftermiddagsmaden er spist vil i fortsætte mod bunden hvor byen Imlil ligger.

Ved hjemkomst til Imlil er selve Mount Toubkal hiket klaret.

Pakkeliste til Mt ToubkalAt bestige Mt Toubkal tager 3 dage. Man kan medbringe meget, men ikke alt er nødvendigt. Det vigtigste at medbringe er:

Vandresko eller støvler

Rygsæk

Windbreaker jakke

Regnjakke

Tyk uldtrøje

Shorts og bukser

Pandelampe

Hue

Handsker

Evt vandrestave

Solcremne

Drikkedunk

Når du ankommer til Marokko skal du købe nogle snacks som du kan have med. De er guld værd når du begynder at blive træt/presset. Lige ledes er det godt i forhold til Højdesyge at få noget ekstra at spise. Højdesygen begynder at indtræffe med folk fra omkring 3000meter. Mange oplever den på Mt Toubkal ved de 3800m, som er i de tidlige morgentimer på dag 2 når du vandre i mørket.

  • Afklimatisering er ikke noget man benytter sig af i Marokko.

Se hele vores vandretur til Mt Toubkal her: