Inden afgang
Vi var lige kommet hjem fra en tidligere rejse. Vi havde de sidste mange måneder haft meget travlt med at rejse. Dette kunne også mærkes på både K og jeg. Vi var ikke klar til at tage den med ro endnu. Jeg så en masse motorcykler komme kørende forbi mit vindue. Her slog det mig. Vi skal op at vandre i Norge – og det skal være en motorcykeltur.
Et par dage senere stod jeg med den nye Honda CB 500 X med fuld montering af taskekit. Færgebilletterne til Kristiansand var bestilt – og nu manglede der bare at blive pakket til turen.
Planen var meget løs – da en vigtig ting ved disse spontane rejser, er at der skal være plads til input og spontanitet. Planen lød på at vi ville sejle til Kristiansand. Derefter ville vi tage landevejene op til området omkring Trolltungaen. Derfra ville vi parkere motorcyklen og vandre. Hvor længe og hvor langt måtte tiden vise.
Motorcyklen holdt klar. Planen var lagt. Nu skulle der bare pakkes til turen. Først blev der handlet ind. Div. ting som er nemme at have med på vandreture – og som kan pakkes i taskerne på motorcyklen. Herefter blev telt og grej pakket ned i vandretaskerne, som herefter blev spændt oven på kasserne. Vi var nu klar til at sætte kursen mod færgen som sejlede fra Hirtshals.
Turen til Hirtshals var en traditionel motorvejstur. Motorcyklen trillede om bord på færgen, hvorefter den blev fastspændt. Nu ventede der nogle timer på havet, som vi slog ihjel med en masse kortspil. Før vi havde set os om, blev der råbt i højtalerne at vi nu lagde til land. Vi var nu ankommet til Norge.
Køreturen til Skjeggedal
Vi havde besluttet os at køre mod vandreruten til Trolltungaen, som er en seværdighed beliggende i Skjeggedal i Odda kommunen. Turen hertil kan køres af forskellige ruter, men vi valgte at tage den af rute 9.
Rute 9 er en landevejstur igennem Norges smukke natur. En tur som er meget populær blandt motorcykelister, hvilket den er med god grund. Går du derhjemme med drømmen om at få motorcyklen i garagen ud på en længere tur end den lokale pølsevogn, så er denne køretur et oplagt valg. Den er smuk – det er vores naboland – den er nem – velafmærket – populær – den er nem tilgængelig – den giver dig følelsen af at være afsted på eventyr.
Vi holdt et kort stop i Kristiansand. Jeg skulle lige tjekke gps’en. Jeg lærte ruten nogenlunde i hovedet. Den er meget simpel – 100 kilometer lige ud, et enkelt sving til højre, 100 kilometer lige ud igen osv.
Herefter blev mobilen lagt i lommen på flytilstand, så den ikke forstyrrede mere end hvad der var nødvendigt.
Turen gik som smurt det første stykke tid. Vi kørte igennem Norges smukke landskaber som både indeholdt store søer, bjerglandskaber, skove, samt helt øde områder. Vi var tvunget til at kører lidt ekstra forsigtigt, grundet den store oppakning. Vindstød tog til tider hårdt fast i taskerne som vi havde spændt bagpå. Heldigvis er Norge ikke et land man har travlt med at køre igennem.
I takt med at vi kom længere og længere ind i landet begyndte vi også at holde lidt pauser. Den ene af vores hjelme var et nummer for lille, hvilket skyldtes min forhastelse ved købet lige inden afgang. Dette medførte at vi måtte holde lidt ekstra pauser, men det klarede det så også.
Den første aften var ved at nærme sig imens at vi på de to hjul rullede over de kurvede asfalterede veje. Til vores venstre side var synet af store søer. Til vores højre tårnede store bjergklipper op. Jeg havde slet ikke lyst til at stoppe med at køre, men vi skulle finde et sted at slå lejr for natten.
Efter nogle sving fandt vi en lille hullet jordvej som vi kunne trille ned af. Det var første gang at motorcyklen skulle mærke at blive udfordret. Den store oppakning samt to mennesker og en hullet ujævn jordvej, gav letvægtsmotorcyklen en smule udfordringer i forhold til at holde balancen.
Vi fik parkeret motorcyklen til udsigten ud over fjorden. Vi slog teltet op og pakkede ud for aftenen. En hyggelig lille lejr, hvor vi kunne sidde og snakke om dagen der var gået, imens at solen lige så stille forsvandt på den anden side af bjergene. At gå fra lyden af motorcyklens motor samt vinden der susede, imens at vi kørte. Til nu at sidde til lyden af vandet der stillet skvulpede i kanten, imens at vores lille trangiakøkken stegte vores aftensmad, var en helt meditativ oplevelse. At sidde her og nyde stilheden, var den oprigtige følelse af frihed.
Næste morgen vågnede vi friske og veludhvilet. Jeg havde helt glemt at filme nogle af de klip som vi skulle filme, til YouTube filmen om turen. Når jeg ser tilbage på denne forglemmelse, ser jeg det som et helt sundhedstegn at jeg blev så fordybet i bare at være i nuet. Filmen blev også rigtig god alligevel.
Teltet blev pakket sammen. Ligeledes gjorde alt vores udstyr. Det hele blev spændt godt fast på motorcyklen igen, hvorefter hjelmene kom på og motoren startede. Vi trillede forsigtigt hen over den ujævne jordvej og drejede herefter håndtaget i bund. Følelsen af at vride håndtaget på motorcyklen, samtidigt med at du er på vej mod nye eventyr, er så fantastisk en oplevelse. Jeg er også sikker på at jer der læser med, og som kender til dette, lige nu får et flashback til et rejseminde.
Turen fortsatte mod nord på rute 9. De smukke naturscenarier ville ingen ende tage, og jeg begyndte nu at glæde mig til at opleve disse landskaber til fods, når vi ramte vores endestation.
Pludselig stoppede rute 9 og der var nu muligheden for at dreje til venstre eller højre. Den sidste strækning krævede at vi drejede til venstre. Herefter kom vi op at køre på nogle meget små smalle snoede veje. Vi rullede til sidst ind i en dal ved navn Skjeggedal. Herinde var der forskellige parkeringsmuligheder.
Vi parkerede motorcyklen og gik hen til en lille bod. Her bestilte vi en kop kaffe og nogle vafler. Imens at vi nød dette velfortjente måltid faldt vi i snak med ejeren af dette mod, samt ejeren af en del andre faciliterer i denne dal. Det endte ud i en lang snak om div rejser vi har været på. Ligeledes havde hun også været på mange forskellige rejser, så vi havde et fælles tredje her. Samtalen ville ingen ende tage, men til sidst måtte vi sige farvel, da vi skulle finde et sted at slå teltet op, inden vi næste dag skulle have vandre tasken på ryggen.
Vi fandt igen et smukt sted med udsigt at slå teltet op. Vi lavede aftensmad og lå ellers i vores telt og snakkede. Vi glædede os til at skulle op og vandre i fjeldet. Midt i snakken faldt vi begge i søvn, og vågnede først dagen efter.
Vandreturen var nu ved at være klar. Vi parkerede motorcyklen ved en af de mange p pladser og begyndte nu at sortere i taskerne. Imens at vi sorterer i taskerne løb jeg ned i kiosken, det var nemlig Kristines fødselsdag, så jeg måtte improvisere. Det blev til et bæger med is og flag i, samt en fødselsdagssang.
LÆS OM VANDRETUREN HER:
