Himmelbjerg Ruten 2025 – En både smuk og kedelig vandretur
Overskriften virker måske lidt underlig. Hvordan kan en vandretur være både smuk, men samtidigt kedelig? – Jo Himmelbjerg ruten er uden tvivl en meget smuk rute, det meste af vejen! Der er dog en strækning, på ca 30-40% af hele ruten, som ikke rigtigt leverer, hvis i spørger mig!
Himmelbjerg ruten er en vandretur rundt omkring de smukke Silkeborg søer. Man kan i princippet starte hvor som helst – ofte starter folk dog ved Himmelbjerget, og slutter ved Himmelbjerget. VI startede dog i Ry, som også indeholder en del af ruten. Vi parkerede ved Kvickly, hvorfra vi gik afsted, med uret, rundt om alle søerne, og derved sluttede ved Kvickly i Ry.
Denne guide er langt fra så detaljeret som mange andre guides, så den skal blot ses som en let motivation og inspiration til din 2025 vandretur
Her er lidt info om vandreturen:
Længde: 52 km lang
Varrighed: 2 – 3 dage alt efter tempo
Overnatning: Mulighed for at sove på teltpladser/shelterpladser/campingspladser/hoteller/airbnb – masser af muligheder
Terræn: stier igennem skove og bakkede områder. Ca 1100 højdemeter total.
Markering: Rød trekant eller rød cirkel (eller brug AllTrails Himmelbjerg Ruten)
Oppakning:
Telt –Halland 2 LW Nordisk Outdoor
Sovepose: Mummy Sovpose Nordisk Outdoor
Liggeunderlag: Nordic Gear Luftmadrasser
Taske: Fjallraven Kejka 80L
Lommelygte. Swisstech pandelampe 1600 Lumen
Kniv: Swisstech Dolk
Powerbank: Swisstech Powerbank 20.000mAH
Tøj:
Jakke: Nordisk Outdoor Dunjakke
Vest: Helly Hansen Odin vest
Bukser: Helly Hansen Vandrebukser
Strømper: Uldstrømper
Støvler:
Montragon HT Helly Hansen
Kamera:
Iphone 14 pro Max
Sony A7 mark iii
Dji Mavic pro 2
Dji Neo
Køkkengrej:
Trangia køkken med gas
Start – Kvicklys parkeringsplads i RY
Vi startede vandreturen her. Her gik vi også ind og handlede det nødvendige proviant ind. Herefter satte vi kursen afsted mod himmelbjerg ruten ”med uret” rundt om de mange smukke søer.

Turen går forbi Himmelbjerget
Som en del af vandreturen kommer man selvfølgelig forbi himmelbjerget. Mange starter også her, så de også slutter der. Vi valgte dog at starte i bunden af ruten, nærmere præcist i Ry. Herefter kom vi efter knap 7km forbi Himmelbjerget. VI vandrede op forbi det kendte udsigtspunkt, hvor vi også så den flotte udsigt. Herefter vandrede vi videre langs ruten. Denne del af ruten har en del højdemeter i forhold til resten af turen, så den kan godt give lidt sved på panden.
Fra Himmelbjerget mod Silkeborg
Denne del af ruten er uden tvivl den smukkeste del af hele vandreturen. Den gode blanding af at vandre langs søerne og oppe i skovene, giver en fantastisk effekt til hele oplevelsen. Der er også på denne del af ruten flere forskellige muligheder for overnatninger. Kunne jeg gøre vandreturen om, så havde jeg vandret denne del af vandreturen både frem og tilbage, og derved undladt hele delen fra Silkeborg til Ry – og i stedet vandret tilbage mod uret efter at have ramt Silkeborg
Silkeborg:
Da vi ankom til Silkeborg, gik vi forbi Lidl og stackede det nødvendige provianter op. Herefter gik vi tilbage på ruten og begyndte at sætte kursen mod Ry, nu på modsatte side af de mange smukke Silkeborg Søer.
Fra Silkeborg – Hattenæs – Havmosen – Linå Vesterskov – Birke Sø – Ry
Denne del af vandreturen er hvad jeg vil kalde dødens pølse. Jeg er indforstået med at for at have vandret søerne rundt, så er det nødvendigt at gå denne del af ruten. Men set i bakspejlet, så var det ifølge mig og min bedre halvdel K, bedre at have gået samme vej tilbage til RY fra Silkeborg, som vi kom fra, og derved nydt den del af ruten med udsigt og vandet på modsatte side.
Største delen af denne del af ruten er igennem stier og veje som er tæt bebygget. Der er ikke meget at se på – og det er mentalt drænende at gå denne del af ruten. Jeg forstår godt at mange giver op, når de kommer hertil. Hvis man i forvejen er træt og udmattet, grundet ruten jo alligevel er 50km! Så forstår jeg godt at denne del kan kvæle den sidste energi.
Vi fik haltet os igennem denne del af ruten, men valgte alligevel at gå 10km ekstra, for at slippe væk herfra, og derved springe en overnatning over.
Det betyder at vi kun fik 1 overnatning på ruten, og derved klarede hele himmelbjergruten på halvanden dag, i stedet for de planlagte 2 døgn. Det var lidt en skam. Havde man gået den ene side af Silkeborgsøerne frem og tilbage, så havde vi helt sikkert overnattet om aftenen, og taget de sidste 10-15km på den tredje dag.
Dag 1: vi gik 15 km og overnattede mellem Himmelbjerget og Silkeborg. Vi sov Øster Gåsekær.
Dag 2: Vi gik fra Øster Gåsekær og hele vejen igennem Silkeborg og videre langs søerne (Alltrails ruten) og hele vejen til Ry (35km)
Spisning: Vi spiste rugbrød til morgenmad og middagsmad. Aftensmad blev nudler og kød anrettet på trangiakøkkenet. Drikke var vand og sodavand som vi købte i Kvickly ved start og Silkeborg ved slut.
Held og lykke med din næste vandretur.