Gr20 – EU’s hårdeste vandretur – Igennem Korsikas bjerge. KOMPLET GUIDE
Forord:
At vandre ruten gr20 igennem Korsikas bjerge er en skelsættende rejse på mange parameter. Vandreturen er i sin længde på 180-200km en fysisk bedrift i sig selv – uanset hvordan man har valgt at vandre det. Udover længden på turen, og de ømme ben og fødder man optjener, så er det også en vandretur der sæter gang i en mentalproces. Det var det i hvert fald for mig. Jeg oplevede en nærhed til mig selv, samt en nærhed til min bedre halvdel K, som jeg ikke har oplevet på denne måde. Hvad der præcis gjorde dette har jeg ikke svaret på – men at vandre i flere uger, med fuld oppakning, og bare være to personer det meste af tiden, det gør noget helt specielt. Der bliver tid til at høre og reflektere over egne tanker – handlinger – valg – Det var en berigelse jeg rent mentalt kom hjem med – ud over det mange vilde oplevelser som man også tager med sig hjem i rygsækken.
K (Kristine Gry) og jeg vandrede turen solo. Vi havde alt med selv. Mad telt sovepose snacks vand – ALT. Vi havde pakket taskerne så vi kunne have det hele fælles, i blanding i begge vandretasker.
Jeg håber at du som læser dette, og som har en interesse i vandreture, vil lade dig inspirere af dette skriv – og selv rejse imod den lille ø Korsika, for derefter at begive dig ud på denne vandretur, med tasken på ryggen.
Starten:
Gr20 var en vandretur vi havde hørt om lidt tid inden vi valgte at gå den. Faktisk var det en af vores venner som havde været afsted et par år tidligere. K havde bidt mærke i fortællingen om denne vandretur, og hun foreslog pludselig om ikke vi skulle gå den. Vi havde i vores rejse-liv sat et år af til at have specifikt fokus på vandreture, så efter vi havde klaret vores vandretur igennem den Norske Finnmark (Læs her) – var det tid til at sætte kursen mod vandreturen GR20.
Forberedelse til turen:
For at vandre en tur som denne kræver det en del planlægning. Først og fremmeste skal man beslutte sig for om man vil gøre den alene, eller om man vil gøre den som et par, en gruppe – og om man vil booke en guided tur, hvor der er nogle prof guides med. Alle mulighederne er åbne på denne tur, så her handler det om hvad man selv syntes ville passe bedst til sig selv.
K og jeg ville gå den som et par. Bare os to og helst uden at integrere for meget med andre, da vi havde et ønske om at komme så tæt på ”os og naturen” – Selvfølgelig havde vi kontakt med andre, det kan ikke undgås, og vi fik også nogle fantastiske bekendtskaber igennem turen, men det meste af tiden var det bare os.
Når overstående er valgt, så skal man til at kigge på sit udstyr. Hvad kræves der af udstyr ud fra valget man har taget. Er man fx en gruppe, så behøver alle jo ikke at have både trangiakøkken og telt med, men går man den derimod alene, så skal man have det hele med.
Klik på linket nedenunder for at komme direkte til den komplette pakkeliste for GR20:
Når pakkelisten er krydset af og alt er på plads der, så skal du til at finde flybilletterne til turen. Her skal du have gjort op med sig selv hvor mange dage du forventer at bruge på turen. Vi havde i starten booket en rejse på tur/retur 16 dage – vi valgte dog at ringe og ændre vores flybilletter så vi havde i alt 21 dage. Det gav os en frihed til ikke at skulle stresse over om vi brugte en dag mere eller mindre på vandreturen, samt et par dage til at kunne slappe af på øen efter at have vandret ruten. Denne måde kan jeg klart anbefale. Vi oplevede flere personer på turen, som var underlagt tidspres mht. at skulle nå et fly, da de ikke havde kalkuleret ekstra dage.
Ruten tager 15-16 dage plus minus at gå – alt efter hvor mange etaper du tager pr dag.
Træning op til denne vandretur
Mange – inklusiv mig selv, ville gerne træne lidt op til en vandretur som denne. Jeg må dog også indrømme, set i bagspejlet, at man ikke helt kan træne op til denne vandretur igennem fysisk træning i DK. Der vil komme udfordringer, men man kan selvfølgelig sørge for at formen er god, samt at kroppen har ”vænnet sig til at bære på tasken.
Min og Ks træning bestod i at gå lange ture med tasken på ryggen. Grundformen havde vi i forvejen igennem cykel/løb/styrketræning, så den blev naturligt holdt ved lige. De ekstra gåture, som primært var til fx shelterpladser i nærområdet (15-40km tur/retur) var for at vænne fødderne til at gå i mange timer i streg- samt tilvænne skulderne at have belastning på fra tasken. Ligeledes med ryggen. Det er langt skønnere at kroppen er vandt til dette når du vandre afsted igennem bjergene.
GR20 – Vandreturen starter
Flyet landede nu på Korsika og det betød at vandreturen snart startede. Vi spottede en flok mænd somn også bar på vandretasker, og samnen med dem delte vi en taxa til start point.
Start point fra turen er i den lille by Calenzana. Herfra er der markeringer for ruten, men kort sagt, så går den igennem byen og pludselig er der en sti, som går op af i bakkerne/bjergene. Når du kommer hertil, så er du i gang med GR20.
Der er en lille shop i denne by, hvor man kan handle de ting man pludselig kom i tanke om at man har glemt – så bare rolig.
GR20 – Vandreturen
Vandreturen var nu i gang. VI havde startet sent om eftermiddagen den første dag, så vi nåede ikke den første stage. Det betød at vi overnattede midtvejs på ruten. VI snakkede med nogle lokale bønner, som sagde det var ok at vi overnattede på en mark i bjergene. Dette er gentagende igennem hele rejsen, men ved hjemkomst fandt vi så ud af at det med at overnatte i det fri er forbudt.
Vandreturen GR20 er delt op i stages. Stages er strækninger som passer til en dags vandren. Pånær den første dag, så gik vi en stage hver dag, så vi fulgte planen. Der er 16 stages på GR20, og vi brugte også de 16 dage. Der er nogle der gør den på kortere tid, men vi gider ikke have travlt, så vi nød nok turen en smule mere end mange andre gjorde. Mange havde travlt, hvilket også resulterede i at flere måtte opgive inden de var i mål, da de ikke havde kalkuleret med dårligt vejr og muskelømhed, som gjorde at alle dage ikke var lige lette, eller mulige at gå. VI havde sat 21 dage af til turen, så vi havde masser af tid til at holde pauser og hygge.
Vi startede vandreturen fra Nord mod Syd. Mange siger at sydsiden er let, men det er den ikke. Det er rigtigt at den er knap så hård som den nordlige del, men det betyder bestemt ikke at den er let.
Starter du fra syd, så går du fra Conca mod Calzena. Går du fra nord mod syd, så starter du i Calzena og går med Conca.
Jeg vil anbefale at gøre som vi gjorde. At starte i nord. SÅ får du den hårdeste del i mens energien er højest og motivationen er i top. På den måde kan du bedre nyde det. Den nordlige del har mange flere tekniske passager, hvor du skal have fat med arme og ben og klatre op af sten. Det er langt skønere med overskud. Den sydlige del er også hård, men ikke helt så teknisk, så den er nemmere at klare når du er helt smadret og træt i kroppen efter de mange dage i bjergene.
SKAL MAN HAVE TØRKOST MED PÅ TUREN?
Svaret er simpelt: NEJ. Du har rig mulighed for at købe mad undervejs. Der er små bjerghytter rundt omkring der sælger mad igennem hele turen. Alle Camps, som er ved enden af hver stage, har også mad du kan købe, samt snacks til dagen efter. Vi havde tørkost med, som en del af vores eksperiment med at skulle klare alt selv – og faktisk ikke være afhængig af de shops som kom undervejs. Men det var ikke en nødvendighed.
HVAD NU HVIS MAN IKKE KAN KLARE HELE TUREN?
Bare rolig. Ruten er lavet sådan, at man ved hver stages kan tage en anden rute ned af bjerget, og derved stoppe vandreturen. Der er også folk som kun tager en enkelt eller to stages.
Halvvejs igennem turen, der hvor turen også skildre fra nord til syd, er der også en togstation. Denne togstation var der mange som benyttede sig af, og derfor kun tog den ene del. Nogle tog den nordlige. Andre tog den sydlige del.
Afslutning på GR20
Gr20 er hård for kroppen fra start til slut – men de sidste dage er det hele ekstra hårdt. Ben knæ ankler skuldre og ryg var ved at være trætte da vi nåede afslutningen på vandreturen. Efter en hel dags vandren over den sidste bjergryg, kom vi til Conca. Ved afslutning på ruten ender man helt nede i ved havets overflade. Det er specielt efter flere uger i 1 – 2000 meters højde konstant.
Når du kommer til Conca kommer du til en bar. Her drikker de lokale en masse øl, og mange ender også med at stoppe op her og fejre afslutningen af vandreturen. Det er dog vigtigbt at have en plan inden man kommer hertil – det havde vi nemlig ikke.
Da vi ankom havde vi ikke booket et sted at overnatte eller aftalt en måde at blive hentet på. Conca er en meget lille by, hvor der ikke holder taxaer osv. Vi fandt et sted ca 11 km fra Conca, hvor vi gerne ville bruge et par nætter. Da vi havde booket det, så opdagede vi at det ikke var så nemt at komme væk fra Conca. Vi fik en lokal til at ringe til en lokal taxaven. Han kunne være der om 2 timer.
Vi besluttede derfor at gå – og blaffe – ind til at vi nåede til det hotel hvor vi skulle slappe af. Vi fandt ud af at det er ret nemt at blaffe på Korsika. Folk var rigtig flinke til at give os et lift – og derved kom vi hurtigt hen til vores hotel, hvor vi nu havde nogle dage til at slappe af, inden at vi rejste hjem fra Korsika.
