Dagen der på
Jeg havde sammen med K planlagt og forberedt turen til Færøerne i god tid inden vi skulle afsted. Kort tid inden at vi skulle til at rejse blev jeg kontaktet af Suzuki Mc Danmark, som havde læst en besked jeg havde skrevet til dem. De ville tilbyde mig en af deres helt nye Adventure Motorcykler, hvis jeg ville tage den med på min rejse til Færøerne. Jeg kontaktede herefter K og sagde til hende at hun godt lige kunne ændre pakkelisten, fordi nu skulle vi opleve Færøerne på 2 hjul i stedet for 4!
Jeg havde inden turen også besluttet mig for at jeg ville teste om uld kom til at lugte, så jeg havde kun 2 par underbukser, 2 par strømper, 2 par tshirts og 2 par tynde trøjer i uld med til 14 dage. Dette tøj var i samarbejde med mærket Woodie.
Et par dage inden vi skulle afsted modtog jeg en masse gear fra mærket Nordisk, som jeg har indgået et samarbejde med sammen med friluftslageret. De laver kvalitetstøj der kan klare kulde og regn, så da muligheden for et samarbejde med dem opstod, tøvede jeg ikke et sekund med at sige ja!
Dagen var nu kommet til at vi skulle afsted. Både K og jeg havde først fri om morgenen kl 08 så vi mødtes herefter for at pakke inden vi skulle med færgen hen over eftermiddagen.
At skulle pakke en motorcykel til 14 dage på Færøerne i telt er en større opgave, men her må jeg med hånden på hjertet indrømme at tingene blev en del lettere ved at K er professionel i at planlægge, samt at Suzuki MC Danmark tilbød os lige netop den største offroader som de har, med 3 store kasser/kufferter hvorpå vi kunne spænde vores to vandretasker ovenpå. Navnet på motorcyklen er Suzuki DL 1050 XT V-strom Adventure+ årg 2020
Afsted mod færgen
Vi havde fået pakket motorcyklen med alt lige fra kameragrej, trangiakøkken, nudler, dåsesuppe, strækketrøjer og powerbanks. Turen gik nu fra Aalborg mod Hirtshals hvor vi skulle sejle med Smyril Line. Allerede på vej til Hirtshals blev vi mødt af et regnskyl af den anden verden. Normalt vil jeg blive irriteret over at det skulle regne når jeg er på 2 hjul, men i og med at jeg vidste at vi skulle op til hvor kun de rå vikinger klare sig, tog jeg det med et smil i stedet.
Ved ankomst til færgen fik vi parkeret motorcyklen og spændt den fast. Vi fik taget det mest nødvendige grej med op på dækket af færgen, hvor vi skulle tilbringe det næste halvandet døgn.
36 timer på færgen
Vi var nu ankommet på færgen hvor vi skulle tilbringe de næste mange timer. Jeg havde i denne forbindelse indgået et samarbejde med Smyril Line, så her var der lidt arbejde der skulle klares i form af nogle fotoopgaver. Heldigvis har jeg et godt hjerte til mad, så deres buffet blev tømt en del gange. Jeg valgte også at smage tørfisk, hvilket jeg så aldrig gør igen.
Ankomst til Færøerne – fra Thorshavn til Viooy
Da færgen sejlede ind mod Thorshavn, kunne vi fra dækket pludselig se de tunge skyer der hang lavt over det grønne landskab. Klipper, bjerge og våde rå landskaber kom pludselig til syne. Det her syn var det jeg havde ventet på! Jeg kunne mærke en form for nervøsitet inde i min mave. Noget jeg ikke havde oplevet længe. Om det kom, fordi at det nu var længe siden at jeg havde rejst sidst, er en mulighed. Vi skyndte os ned til motorcyklen og fik den gjort klar til at køre af færgen. Vi rullede nu af færgen og jeg havde på Motorcyklen monteret gps’en som var sat til den nordlige ø Viooy. Køreturen hertil var som taget ud af en anden verden. Alt var så overvældene. Naturen var af en form som jeg aldrig havde set før, så mine øjne var lige så store som tekopper. Modsat Asien som jeg har set en del af, så var denne form for natur helt anderledes. Meget minimalistisk da der ikke rigtigt er andet end græs og sten i forskellige størrelser. Dog er dette så også rigeligt til at overraske en!
Da vi havde kørt en lille halv time, bemærkede jeg at vejnettet på Færøerne virkelig er godt og nyt. Det er ikke gamle hullede veje eller grusstier. Øen er virkelig blevet udsmykket med et utrolig flot og velholdt vejnet.
Virkeligheden rammer..
Vi kørte med glædes smil over hele femøren da vi endelig var kommet af færgen. Vejene var perfekte og jeg kunne høre K synge Kim Larsen for fuldt skrald bag ved mig. Regnen var ikke så voldsom, det støvregnede kun en smule, men det var ikke noget jeg lagde mærke til. På færøerne er vejnettet mest rundt langs kanten/bredden af alle øerne da der er enorme bakker/bjergtoppe på midten, hvilket gør det umuligt at køre eller for den sags skyld bruge området til andet end at lade får græsse der. Da vi havde kørt en times tid bliver vi pludselig ramt af en vind så stærk at motorcyklen bliver rykket hen over vejen og ned i rabatten. Heldigvis var der ingen skærnt eller kant ned, så jeg fik manøvret motorcyklen op på vejen igen, og vi fik parkeret motorcyklen for lige at få luft. Det var her at jeg første gang oplevede hvad det vil sige når vejret pludselig skifter.
Det her var ikke hverken Danmark eller Norge. Det her var det uforudsigelige vejr som jeg kun havde hørt folk snakke om. Når jeg tænker tilbage på den her episode forstår jeg pludselig også hvorfor det er at man bruger lige netop denne type motorcykel til at rejse ud i verden på. Havde det ikke været denne type offraod motorcykel var man væltet øjeblikkeligt ved et sådan vindstød.
Dag 1 Viooy – Den nordlige ø
Vi ankom til Viooy på den første dag. Køreturen hertil fra Thorshavn var ca 2timer. Færøerne er ikke så stort, så det er nemt at køre rundt. Dog er det en helt anden snak hvis du vil gå rundt på Færøerne, så vil du kunne vandre resten af dit liv.
Vi kørte ned til den smukke kirke i byen Hvannasund. Her parkerede vi motorcyklen og spurgte nogle lokale om de havde et sted vi måtte slå vores telt op. De viste os ned til vandet og her fik vi lov til at slå lejr.
Vi fik sat teltet op og pakket ud inden vi bruge resten af dagen på at hike til toppen af Cap Enniberg
Læs om 1. hike på turen Hiking til toppen af nord – Kap Enniberg:
Ved hjemkomst fra dette hike blev jeg ramt af en enorm hovedpine. Jeg havde ikke drukket nok hvilket pludselig slog mig ud! Det var sen aften da vi kom retur fra hiket. Heldigvis havde K insisteret på at vi skulle slå teltet op inden vi tog ud på vores hike. Det var en god beslutning da det regnede og var mørkt da vi kom retur.
Madlavningen blev klaret på vores lille trangiakøkken som vi havde med hjemme fra. Vi havde fra Outnordisk fået et tunneltelt med en ”ude stue” i – som er et ekstra rum hvor der er plads til at man kan sidde og lave mad. Det var perfekt for os at kunne sidde tørt og i læ når vi skulle spise.
Virkeligheden rammer..
Vi var trætte om aftenen så vi faldt hurtigt i søvn i teltet. Vinden havde hele dagen været voldsom, og jeg tænkte at nu kunne det vel ikke blive vildere. Pludselig vågnet jeg ved at jeg kan mærke at teltet ryster og det hele larmer helt vildt! Jeg tror først at det er et jordskælv, men det viser sig at være endnu et vindstød. Det var første gang jeg oplevede en af de voldsomme kastevinde. Teltets stænger var herefter bukket, og det skal siges at dette telt er et af de hårdføre af slagsen, som er lavet til disse klimaer. Havde vi haft et mere almindeligt telt med på denne tur var vi også blæst væk. Vindstødene der ramte os denne nat var langt over 30m/s.
Vi snakkede efterfølgende om forskellen på Færøerne og fx vores rejser i Asien. Her på færøerne er det ikke ligegyldigt hvad udstyr du har med. Det er det næsten når man rejser i Asien. Her krævede det at jakkerne var af ordentlig kvalitet, teltet skulle også være af ordentlig kvalitet, motorcyklen skulle også være af ordentligt kvalitet. I Asien ville disse ting være ligegyldige. En hullet tshirt og en rusten knallert uden luft i dækkene ville vi have klaret os fint med. Men heroppe hvor der er koldt, vådt og stormfuldt er det pludselig en hel anden snak.
Dag 2 – Sidste dag på Viooy
Den næste dag bruger vi også på den nordlige ø Vioy. Her besøger vi en bondegård for at spørge om lov til at hike på deres grund. Vi bliver mødt med åbne arme og de takker os mange gange for at spørge om lov. Modsat er der desværre mange turister der bare går uden at spørge om lov først.
Læs om 2. hike på turen Hiking langs Kanten af Viðoy
Dette hike er lige som det andet også et hike der tager hele dagen.
Da vi kommer retur fra hiket pakker vi vores ting sammen og sadler op på motorcyklen. Ordet frihed for virkelig sin betydning her. Det med at kunne flytte sig fra sted til sted når man har lyst, er virkelig fantastisk. Det er en ting vi altid har nydt når vi har rejst. Er man typen der kan lide at køre motorcykel, er Færøerne helt sikkert et sted der skal opleves. Vind og regn kan nok også reguleres en smule hvis man rejser på andre tider er året. Vi fortrækker bare at rejse når der ikke er fyldt med turister, hvilket tit betyder at vejret er lidt mere voldsomt når vi er der. Lige nøjagtigt som det var på Færøerne.
Vi kørte herefter til øen Kunoy som er en af de nærtliggende øer. For at komme hertil skal man igennem nogle tuneller. Øerne på Færøerne er nemlig. forbundet med underjordiske tunneller. Det er kun ganske få øer som der kræves at sejle til. Det var ved at blive aften og det regnede voldsomt. Vores første prioritet var at få sat teltet op. Herfra havde vi så en base hvor vi kunne blive indtil vi valgte at rykke teltpløkkerne op og køre videre.
Dag 3 – Øen Kunoy
Natten havde budt os på voldsomt stormvejr, så jeg havde haft en del opvågninger. Modsat derhjemme hvor jeg ville være irreteret over at have opvågninger, var det helt anderledes her på Færøerne. Det at vågne til at naturen raser på fulde kraft gav mig nærmest et helt andrenalinkick, og det fik mig til virkelig at smile og tænke ”oh yes det er jo det her jeg søger!” – At ligge her ude i naturen og endelig være afsted på en rejse igen, efter Covid-19 udbruddet, var jo fantastisk. At vejret var voldsomt gjorde ikke spor! Heldigvis havde vi også udstyret til det, hvilket selvfølgelig også spillede en stor rolle.
Trods storm og opvågninger sov vi alligevel til omkring kl 07-07:30. Jeg gik ud af teltet for at hente vand i den flod som løb fra toppen af bjergkæden. Vandet brugte K til at lave morgenmad samt lave kaffe til os. Det var et fast ritual på hele turen.
Vi snakkede om de forrige dage i mens vi spiste morgenmad, og besluttede os for at prøve at hike ud til spidsen af øen Kunoy. Dette skulle vise sig at blive et hårdt, stormfuldt og vådt hike!
Læs om vores 3. hike – Hiking til enden af øen Kunoy
Ved hjemkomst fra dette hike var klokken også ved at være aften. Vi var udkørte, trætte og sultne. K havde planlagt hvad vi skulle have af aftensmad på trangiakøkkenet, så det gik vi i gang med at sætte over. Vores tøj var gennemblødt, så her var det første gang at jeg faktisk skiftede mit tøj til det andet sæt som var tørt.
Vi brugte herefter resten af aftenen i teltet hvor vi lå og snakkede om dagen. Det havde været en vild dag med utroligt meget regn og storm. Vores sidste rejse inden Færøerne var til Bornholm. Her var der sol og vindstille. Før det, var det inden Covid 19 udbruddet hvor vi kørte rundt i en TukTuk i knap 30 dage på Sri Lanka for at finde vandfald. Ej her var været lige så voldsomt som på Færøerne. Jeg var ude et par gange og tjekke at motorcyklen stod stabilt i forhold til vinden. Da jeg var sikker på at den stod parkeret som den skulle, faldt jeg i søvn.
Dag 4 – Øen Streymoy
Vå vågnede og var stadig på øen Kunoy. Herfra fik vi pakket vores camp ned i taskerne på motorcyklen. Meget af vores grej og tøj var gennemblødt efter de mange timer med storm og regn.
Her kom det til gode at jeg havde indgået et samarbejde med Smyril Line, hvor vi i, imod andet arbejde, fik 3 overnatninger, med valgfri dato, på deres Hotel Brandan beliggende i hjertet af Thorshavn. Det var her at vi valgte at indløse én af disse overnatninger. Vi kørte ind direkte ind på hotellet og fik indlogeret os. Hotel Brandan var så venlige at tilbyde os at få tørt vores tøj og udstyr nede i deres kælder, så her blev det lagt til tørre. Vi brugte ikke ret meget tid på hotellet før vi igen var ude af døren.
Der regnede stadig meget, men tiden skulle ikke spildes, og trods vi nu havde en dag/nat på hotel, skulle tiden stadig bruges i naturen. Vi tog motorcyklen og lavede en let oppakning, og kørte til enden af øen Streymoy hvor byen Kirkjubøur er beliggende.
Kirkjubøur er en lille by der ligger ud til vandet. Husene i byen er utrolig flotte at se på da mange af dem er sorte og har græs på taget. En rigtig hyggelig by at besøge. Vi spiste vores madpakke nede ved vandet inden vi påbegyndte vores fjerde hike
læs om vores 4. hike til Toppen af Kirkjubøour:
Efter dette hike kørte vi tilbage til Hotel Brandan hvor vi brugte noget tid på at lave noget fotomatriale til hotellet. Jeg er normalt ikke tilhænger af hoteller, da det tit er for dyrt, for fancy, for voldsomt og i modstrid med den form for rejse jeg er på. Hotel Brandan er dog det første hotel jeg nogensinde har set som går så meget ind for genbrug af matrialer og bæredygtighed. Dette var også grunden til at jeg valgte at sige ja til samarbejdet. Det var noget jeg faktisk kunne stå inde for.
Aftenen blev brugt på hotellet hvor vi var i deres hottubs. Herefter gik vi faktisk direkte i seng så vi kunne være klar til næste dag!
Dag 5 køreturen til Tjørnuvik – verdens smukkeste roadtrip?
Morgenen startede ud med den lækreste brunch på hotellet. Maverne var herefter fyldte og vi var klar til at saddle op på motorcyklen som de forrige dage. Det var efterhånden blevet en fast rutine.
Køreturen fra Thorshavn til byen Tjørnuvik var noget af det smukkeste jeg har oplevet. Generelt er det utrolig flot at kørerundt på Færøerne, men lige præcis turen til Tjørnuvik var noget helt specielt. At opleve Færøerne på 2 hjul helt sikkert også noget specielt, da du altid mærker vinden, temperaturen i luften og den eventuelle regn. Modsat i bil hvor du sidder varmt, og derfor skifter til koldt når du træder ud af bilen, har du på motorcykel altid en føling med hvordan vejret er nu og her.
Da vi kom til Tjørnuvik, søgte vi læ i et lille skur da det styrtede ned med regn. Stormen der kommer fra bugten var også voldsom, så det var rart at søge læ til at naturen slappede lidt mere af. Da vejret blev mere roligt gik vi en tur rundt i den lille by. Her så vi et skilt hvor der stod ”kaffe og vafler” – Det lignede mest af alt at der var lukket. Ingen turister eller anretninger udenfor. Vi besluttede os for at prøve at banke på døren til det lille sorte hyggelige hus. Døren blev åbnet af en ældre herre, som bød os indenfor i hans lille hjem. Her fik vi serveren kaffe og vafler og faldt i snak med manden. Han fortalte os en masse historier om byen og om hans eget liv på Færøerne. Under vores snak med denne vaffel-mand (det kalder han sig) spurgte jeg ind til om det var muligt at finde et sted i denne lille by, hvor vi kunne slå vores telt op. Vafel-manden viste os herefter hen til et stykke jord som han ejede. Her fik vi lov til at slå teltet op og her camperede vi så de næste 2 dage.
Da vi havde slået teltet op og fået pakket ud gjorde vi klar til at skulle ud og vandre. Planen havde været at vi ville hike op over bjergryggen der omringer byen, for derved at kunne hike hele vejen til byen Saksun, som ligger på modsatte side af samme ø (Streymoy). Dog var dette for farligt grundet at skyerne havde sænket sig så det ville være umuligt at se noget på hiket. Vi valgte derfor at hike til vandfaldet Fossa i stedet for
Læs Hiking fra Tjørnuvik til Fossa her:
Ved hjemkomst fra dette hike var mine ankler en smule ømme. Vi havde gået meget på asfalt hvilket jeg tror var skyld i ømheden. Regnen var stadig kraftig og vi var igen våde. Heldigvis var der et offentligt toilet i byen hvor der var en el radiator. Lige inden vi gik i seng lagde jeg det nødvendige ind på toilettet og skruede ekstra op for varmen, herved var det tørt næste morgen når vi stod op. Især strømer, bukser og vores motorcykeltøj havde glæde af denne mulighed.
Dag 6 – sidste dag i Tjørnuvik.
Dagen startede ud som sædvanligt med kaffe og morgenmad på vores lille trangiakøkken. Vejret var en smule bedre end i går, hvilket betød at vi i dag skulle ud på det lidt større hike. Vi pakkede taskerne med grej og fortalte de lokale at vi havde tænkt os at hike til byen Saksun og også hike tilbage fra Saksun til Tjørnuvik. Normalt tager man kun én af vejen, men vi besluttede os for at opleve begge veje.
Læs om hiket fra Tjørnuvik til Saksun her:
Ved hjemkost fra dette hike var der ikke mere energi at give af. Jeg var træt, øm i benen og hele min krop skreg efter noget mere mad og hvile. Det havde været det vildeste hike hvor vi også fik presset os selv.
Da vi kommer ind i teltet og skal til at lave mad virker gasflasken pludselig ikke. Vi prøver et hav af ting for at få den til at virke, men der er intet at gøre. Ingen gas, ingen varm mad. Vi blev enige om at hoppe på motorcyklen og køre mod nærmeste by for at se om det var muligt at købe en gasflaske. Desværre var det søndag hvilket betød at intet havde åbent. De steder der havde åbent, havde så ikke nogle af de små gasflasker. Vi handlede derfor ind i et supermarked så vi kunne lave noget lækkert, men kold mad. På turen tilbage til Tjørnuvik kom jeg i tanke om at der lå en lille campingsplads. Hvad kunne der ske ved at at spørge derinde? Vi kørte derind og spurgte, og vupti, en glad og venlig campingpladsejer havde tilfældigvis sådan en som vi måtte få. Vi tilbød selvfølgelige at betale for den, men han insisterede på at vi skulle have den. Herefter kørte vi tilbage til byen og kunne lave varm mad. Efter maden kom vores tøj igen ind på det offentlige badeværelse så det kunne tørre natten over.
Dag 7 – Vandretur til enden af Saksun og sejltur til øen Kalsoy.
Motorcyklen blev hurtigt pakket om morgen så vi var klar til at sige farvel til byen Tjørnuvik. Vi havde dagen før hiket fra byen til byen Saksun. Dog havde vejret været så dårligt under vores tidligere hike, at vi ikke havde udforsket selve Saksun.
Vi kørte nu hele vejen rundt om øen for at komme til den modsatte side hvor Saksun ligger. Selve køreturen hertil er speciel da den er meget øde. Der er uendelig lang sigtbarhed og vejen snor sig stille og roligt i det uendelige. Pludselig kommer der huse i sigte og her er det at man kommer til Saksun. Vi parkerede motorcyklen her og her startede dagens hike.
Læs om hiket til enden af Saksun her:
Efter dette hike skulle vi køre til byen Klasvik, hvorfra vi skulle sejle til øen Kalsoy. Færgeturen koster ikke det vilde og der er plads til ca 12 biler. Der var kun en enkelt bil og vores motorcykel med på turen til øen.
Efter 20 minutter ankom vi til øen. Vi kørte af og satte kursen mod byen Trøllanes, som ligger ude på spidsen af øen. Da vi ankom til byen, gik jeg som det første hen og bankede på døren ved nogle af de lokale. Her blev jeg mødt af et smilende og venligt par, som tillod os at sætte vores telt på deres mark. Der stormede meget da vi om aftenen var ved at sætte det op – og det viste sig også at natten skulle ende i voldsomme kastevinde og regnskyl. Jeg var flere gange i løbet af natten oppe og fastsætte teltet. De enorme mængder regn som blev kastet ind på teltet af vinden, løs som om at nogle skød med et gevær.
Vi var ved at være vant til lyden fra naturen når vi skulle sove, så jeg faldt hurtigt i søvn igen imellem opvågningerne.
Dag 8 – Øen Kalsoy
Da vi stod op, vågnede vi til den mest idyliske udsigt man kunne tænkte sig. Udsigten ud over havet og det beroligende lys fra solen der lige var stået op. Vi gjorde nu klar til at bruge dagen på at hike til det berømte fyrtårn på øen.
Læs om hiket til Kallur Lighthouse her:
Da vi kom retur til vores camp, var vi blæst godt i gennem. Vejret havde ellers vejret stille og roligt det meste af dagen, men det sidste stykke tid under hiket kom der vindstød på hvad jeg tror var over 30m/s. Vi fik pakket alt på motorcyklen, og måtte nu køre meget forsigtigt hen til færgen. Vinden gjorde at motorcyklen lige som den første dag, godt kunne blive kastet ud i rabatten.
Ved ankomst til færgen var der nu mange biler som holdt i kø. Umildbart så mange biler og en lastbil, at jeg ikke troede vi kunne være der. Heldigvis var dem som arbejde på færgen, mestre i at pakke færgen, så vi alle kom med på første tur. Havde der ikke været plads måtte de tilbageværende have ventet 3 timer til næste tur.
Da vi kom i land ved Klassvik satte vi igen kurs mod Thorshavn for igen at få en nat på Hotel Brandan.
Det blev en afslappende aften på hotellet. Vi havde ikke meget energi så vi faldt lyn hurtigt i søvn og sov til næste morgen.
Dag 9 – Afsted til øen Vagar
Vi stod tidligt op på hotellet, og fik pakket alle vores ting sammen og sadlet motorcyklen op. Som altid stod regnen ned i lårfede stråler da vi kørte fra Thorshavn. Kuren var sat mod øen Vagar hvor vi kørte til bygden Gásadalur som ligger i toppen af øen. Her parkerede vi motorcyklen og besøgte det berømte vandfald Múlafossur Waterfall
Læs om vandfaldet Múlafossur her:
Efter dette hike kørte vi længere ned på øen og parkerede på en grusvej, for at hike til Trøllkonfingur som betyder Troll Womas Finger / Troldkvindens finger.
Læs om hiket troldfingerens sti her:
Efter disse 2 hikes var klaret var energien også opbrugt for dagen. Vi havde ikke rigtigt lagt en plan for hvor vi skulle hen, så vi sad og læste lidt på vores telefoner, for til sidst at komme i tanke om byen Eioi som ligger på øen Eysturoy med udsigt til byen Tjørnuvik. Kursen blev sat hertil og efter en god times kørsel i stormvejr ramte vi byen. Her var der midsat de andre steder, sat skilte om med forbud om at slå telt op. Vi accepterede selvfølgelig disse krav og kørte til den nærmeste campingplads og købte en overnatning. Denne campingplads skulle så vise sig at være den meget omstalte fodboldbane, som har en belligenhed klods ud til havet. Denne fodboldbane var simpelthen blevet lavet til en campingplads hvor vi kunne sætte teltet op.
Klokken var efterhånden også mange da vi slog teltet op, så det var tid til at lave aftensmad. Rejser som denne byder op til at man sover tidligt. At bruge så meget energi om dagen gør at der ikke er energi til at være længe oppe. Når der bliver mørkt, gør man klar til at sove.
Dag 10 – Velkommen til byen Eioi
Vi stod op til lyden fra det brusende hav som var lige ved siden af os. Vi havde fra modsatte siden af bugten, dengang vi var ved byen Tjørnuvik, set de 2 stensøjler som stod for enden af øen, hvor også Eioi ligger. Planen var i dag at hike hele vejen til enden / toppen af øen, så vi kunne få et glimt af disse stensøjler oppe fra. Vi fik pakket vores tasker med proviant, lod teltet blive og så gik vi ellers afsted fra campingspladsen.
Læs artiklen Hiking til toppen og enden af Eysturoy / Eioi:
Vi tog herfra en overnatning mere på campingpladsen inden vores sidste dag på Færøerne.
Dag 11 – Sidste dag på Færøerne. Sightseeing i Thorshavn – nej tak
Dagen som vi havde frygtet, var kommet. Det var vores sidste dag på Færøerne. Vi stod op og var på campingpladsen ved byen Eioi. Vi spiste vores morgenmad, pakkede tingene sammen og kørte herefter til Thorshavn, hvor vi benyttede vores sidste dag på Hotel Brandan. Da vi ankom til hotellet, fik vi sat vores ting ind på vores værelse. Herfra gik vi en tur ned i byen og udforskede Thorshavn. Jeg er ikke et sekund i tvivl om at Thorshavn er en hyggelig og smuk by. Dog er bylivet ikke noget der intressere mig. Resturanter, cafeer, butikken – Det siger mig intet. Jeg har ikke interessen for disse ting, så det er svært for mig at blive overvældet i en by, også selvom det Thorshavn. K har det på samme måde – heldigvis!
Efter at have gået et par timer i Thorshavn blev vi hurtigt enige om at det var nok. Trods at det regnede og stormede, gik vi tilbage til Hotel Brandan, hentede vores motorcykelhjelme og satte afsted. Resten af dagen brugte vi på at køre rundt og nyde den sidste friske vind af Færøerne.
Håber du igennem denne artikel har kunne få en ide om hvordan man kan bruge dagene på Færøerne.
Læs også:
Alle hikes der er beskrevet i denne artikel kan du finde samlet her:
