You are currently viewing Det Nordlige Nordjylland – Råbjerg Mile & Grenen

Det Nordlige Nordjylland – Råbjerg Mile & Grenen

Jeg havde ugen forinden været på et vestkyst hike med Frede fra instagram profilen Udkansk – . En virkelig vellykket og helt igennem fantastisk tur! Har du ikke læst om denne dagstur kan du gøre det her:

https://etnytkapitel.com/kystvandring-fra-nr-lyngby-til-rubjerg-knude-fyr/

Følg Fredes profil på instagram her: https://www.instagram.com/udkansk/

VIL LIGE NÆVNE AT JEG IKKE FIK TAGET SÅ MANGE BILLEDER PÅ DENNE TUR. FREMADRETTET VIL JEG HAVE FOKUS PÅ AT FÅ TAGET FLERE STEMNINGSBILLEDER FRA FØR, UNDER OG EFTER DAGENS TUR

I denne uge var planen til at starte med at vi skulle gå en tur i Tverstedområdet, hvor Frederik bor. Efter lidt snak frem om tilbage ved morgenbordet hjemme hos Frede i Tversted, blev vi enige om at tage en tur til Skagen i stedet.

Vi pakkede tasken – eller det vil sige jeg pakkede min taske med kameraer og drone, hvorefter vi hoppede i bilen og kørte mod det nordligste nordjylland.

Første del af turen blev ved Råbjerg Mile, også kendt som den nordjyske ørken – hvilket den med god grund bliver kaldt. Et enormt areal fyldt med sand så langt øjet rækker. Da vi kom havde der været frost samt sneet en smule, så sandet var dækket i is og sne. Dette områder skaber virkelig unikke oplevelser uanset hvornår på året du er der. Alt slags vejr kan bruges!

man føler sig lille i den store ørken Råbjerg Mile
Der er så mange foto-spots ved Råbjerg Mile
Råbjerg Mile

Efter en lang gåtur i området satte vi kursen mod Grenen. Inden vi kom til Grenen var vi lige vej af den lokale Skavgrillen for at få noget mad. 140kr for et stjerneskud på størrelse med en halv skive rugbrød – det var så første og sidste gang jeg købte sådan et.

Efter at vi havde spist endte vi ved Grenen. Gåture fra P-pladsen og ud til grenen var virkelig speciel grundet lyset fra solnedgangen samt lyset fra den enorme måne som stod lysende og almægtig ud over norden.

Månen stod højt og klart under solnedgangen.
Solnedgangen fra Grenen. Udsigt mod Det Grå Fyr

Vi var heldige at der ikke var så mange mennesker. Nogle gange kan der virkelig være proppet på denne lokation, men lige denne dag var der kun få mennesker, hvilket bidrager til en fantastisk og unik stemning på spidsen af Danmark.

Grenen. Vandet kommer både fra højre og venstre.

Vi stod længe og betragtede området, så på sæler der havde overtaget de druknende bunkers i vandkanten, samt iagttog hvordan lyset skiftede alt imens at solen forsvandt i de tildækkede skyer.

Grenen

Dagen var ikke en af de dage hvor der var kommet ufattelig mange kilometer i vandrestøvlerne. Tværtimod var det nok mere en glamping-tur end det var en hiking-tur – Men ud i naturen kom vi, hvilket er hvad der tæller.

Sæler som ligger på de nedsunkene bunkers ved Grenen

Efter solen var gået ned og vores fingre var ved at falde af grundet de kolde minusgrader, gik turen tilbage til Tversted hvor Frederiks kæreste havde lavet kartoffelsuppe som vi kunne spise.

En meget rolig, simpel og nem dag i naturen, hvilket egentligt var fantastisk. Turen den forrige uge var mere i den vilde kategori, men alle typer af udendørsdage er værd at stemple i bogen!