You are currently viewing Mallorca – en uge i campervan
DCIM\100GOPRO\GOPR0935.JPG

Mallorca – en uge i campervan

Overvejer du at tage på en rejse som ikke er alt for langt væk? Så er Mallorca et oplagt bud. Uanset om du rejser alene, med familien, med kæresten eller med en flok venner – så har Mallorca noget at byde på. Klipper bjerge eller flade sandstrande, Mallorca har det hele.

K og jeg havde lige været på en 14 dage lang rejse til Madeira, og var derfor lidt i tvivl om hvorvidt 7 dage var nok til at udforske øen Mallorca. Heldigvis blev vi positivt overrasket. Øen er af en sådan størrelse at du kan køre øen rundt på en uge og stadigvæk have tid til at opleve naturen igennem vandreture i bjergene og langs det krystalklare blå vand.

Vi startede ud med at leje en campervan hjemme fra inden vi rejste afsted. K havde fundet en campervan på airbnb som man kunne leje. Prisen blev 3900 for en hel uge. Her får vi jo både transportmiddel samt overnatning i ét. Flybilletterne fik K skaffet til 750kr pr person tur/retur.

DCIM\100GOPRO\GOPR0935.JPG

Ved ankomst til Mallorca blev vi samlet op i lufthavnen. Vi landede efter midnat, så her var det dejligt at manden der lejede os bilen gad hente os. Vi blev kørt hen til hans private hjem hvor vi fik ramset reglerne op for at have bilen. Det var dog mørkt da reglerne og bilen blev gennemgået, og vi var trætte, så vi fik ikke rigtigt tjekket bilens stand eller noget inden vi valgte at sove i bilen og starte rejsen dagen efter.

Da vi vågnede kunne vi godt se at bilen var medtaget. Havde det været første gang vi lejede en van havde vi klaget og nægtet at tage i mod den. ”Desværre” er vi så forvandt til alverdens underlige forhold under vores rejser, at i tager det lidt mere afslappet og tager det som det er. Det resulterede så også i at bilen gik i stå og vi måtte tilkalde vejhjælp for at få den startet. Dele af bilen faldt af undervejs og ja mange ting fungerede ikke optimalt. Vi klarede dog hele ugen og vi havde den fedeste tur alligevel.

Note: Ham vi lejde bilen ved kalder sig jessus på airbnb mallorca. Han har flere vans som han lejer ud. Nogle er helt nye – andre er æld gamle og på randen til at dø. Er det første gang at du skal leje en van skal du ikke acceptere en af de gamle, det vil give en dårlig oplevelse.

Vi var nu udhvilet og vågnede til vores første morgen på Mallorca. Solen stod højt på himlen allerede i de tidlige morgentimer- så helt automatisk vågner man tidligt. Morgenen startede vi aftalte at køre mod øst. Vi havde overnattet ved udlejeren, som boede 15min fra lufthavnen, som ligger i bunden / syd, i midten af øen. Planen var at køre ud til den sydøstlige del af øen, og herfra simpelthen kører hele øen rundt modsat uret.

Efter 20min fandt vi et supermarked hvor vi kørte ind og handlede. Her handlede vi STORT ind da vi havde køleskab i vores campervan. Vi handlede ind til de næste 3 dage. Vand, sodavand, nudler, pasta, kød, frugt, brød, nødder, mere vand, mere sodavand samt vådservietter. Herefter var vi klar til at overleve de næste par dage!

Turens første punkt var på den sydøstlige del af øen ved den lille bugt Cala del Moro. En fantastisk lille bugt med noget af det klareste blå vand jeg nogensinde har set. Området er vildt smukt at vandre i – både morgen middag og aften!

Vi brugte noget tid i dette område både ved vandet men også ved at vandre.

Fra dette punkt gik rejsen ellers langs kysten hele vejen rundt om øen. Vi havde nogle dage med mere kørsel end andre, men alt i alt var kørslen ikke særlig voldsom. Øen er jo forholdsvis lille, så et par timer kommer man langt på. Hele vejen fra den nordøstlige del og op nord på er der fyldt med små strande/bugte som man kan bade i og vandre omkring. Mallorca har over 200 af disse, så der er evigt med nye bade steder. Nogle er nemmere at komme til end andre.

Den nord vestlige del af øen var vi især meget betaget af. Denne del af øen besidder store bjerge som er vildt fede at gå i.

Vi brugte et par dage i det nordlige område vest for Port De Pollenca. Ser du det på googlemaps er det spidsen af det nordlige Mallorca. Dette område er klart at anbefale når det kommer til hikes og fede små strande. Her er der også virkelig kuperet terræn i alder niveauer.

Når det kom til sovemuligheder så holdte vi altid bare ind til siden på en af de mange p pladser som er overalt. Her var der også andre med vans som overnattede. Vi hørte aldrig et ondt ord fra det.

Efter et par dage gik turen syd på langs den vestlige del af øen. Her kørte vi langs de små landeveje. En god ting at gøre hvis man benytter sig af googlemaps er at slå motorvejene fra. På den mde oplever du de rigtige og originale steder af øen, i stedet for en hurtig motorvej der hamre tværs igennem landskabet.

Dn vestlige del af øen oplevede vi fra nord mod syd. Dette strækning er en ufattelig fed strækning fyldt med snoede veje. Området er især også populært for cykelryttere, hvilket også sagtens kunne ses og mærkes i trafikken. Vi brugte mange timer på at køre stille og roligt igennem bjergene og nyde de vanvittigt smukke udsigter. Vi holdt en del pauser hvor vi en gang i mellem gik ud for at se området til fods. Dette var en perfekt måde også at bruge et par dage.

Vi sluttede turen af med at ankomme til udlejerens campingplads hvor vi også startede turen. Bilen var nærmest faldt totalt fra hinanden men vi hørte ikke et ondt ord for det. Vi blev herefter kørt til lufthavnen hvor vi fløj hjem til Danmark.

Der gik ikke mange dage før vi igen var på jagt efter flybilletter. K fik hurtigt opsnappet nogle til den græske ø Korfu!