Vores rejse til Marokko er en der bliver husket for evigt. Vi havde i flere år snakkwt om at rejse til Marokko, men det var altid forblevet ved tanke. Måske havde vi i perioder lidt angst for at rejse dertil grundet forskellige hændelser som vi havde læst og hørt om. Men tiden blev vi dog klogere og vores rejseerfaring større. Dette ledte til at vi igennem et tilbud på TikTok blev spurgt om vi ville komme til Marokko og lave noget content for et firma i rejsebranchen. Vi greb denne mulighed med det samme. Meget spontant. Vi fik bestilt billetter til Marakesch og alt virkede fint frem til afgangs dagen. Dagen inden vi skulle afsted var vi henne ved vores venner fra Rejsebureauet Vores Afrika. Jeg havde lidt undren over nogle ting i kommunikationen med dem vi skulle arbejde for i Marokko. Denne undren delte jeg med alle den aften. Efter lidt debat blev K og jeg enige om at vi syntes der var for mange løse ender i dette samarbejde, så næste dag, på selve afrejsedagen aflyste vi alt samarbejdet. Dette betød at vi nu stod uden nogen som helst plan, med afrejse om få timer.
Vi var dog helt enige om at vi stadig ville afsted og hoppede derfor på flyet fra Aalborg. Den eneste ting vi vidste at vi gerne ville, var at bestige nord afrikas højeste bjerg Toubkal. Af denne grund havde vi derfor taget alt vores vandregear med, i tilfælde af at denne ide stadigvæk blev mulig på egen hånd.
Ankomst til Marokko – Marrakech
Ved ankomst til Marokko landede vi i byen Maraakech. Jeg havde læst og læst på telefonen under rejsetiden hertil, så da vi landede havde jeg lavet en plan for vores rejse. Som det første da vi kom ud af lufthavnen gik vi over for at leje en bil. Vi fandt den mindste og billigste bil vi kunne finde med fri KM. Det blev hos Hertz at vi lejede den. Den kostede ca 1300kr for 7 dage. Vi lejde den direkte i lufthavnen hvor vi også skulle retunere den på dagen vi rejste hjem.
I vores spontante afrejse havde jeg dog ikke fået læst op på dronereglerne, så dronen blev konfiskeret i lufthavnen. Heldigvis fik jeg lov at få den med retur med afrejse til DK.
Da vi havde fået bilen kørte vi ind til Marrakech. K havde på booking.com fundet et billigt værelse som vi kunne leje for 130kr. Her inlogerede vi os den først4e dag/nat. Vi brugte dagen på lige at landet og danne os nogle indtryk. Planen var at vi næste dag satte kursen mod den lille bjergby Imlil. Herfra ville vi se om det var muligt at starte vandreturen mod toppen af bjerget Imlil.
Aftenen i Marakesch blev brugt på et lækkert streetfood marked hvor vi fik noget af det bedste mad jeg nogensinde har smagt. Lammekød – svinekød – oksekød – kartofler – grøntssager – sodavand, det hele kostede ca 80kr pr person.
Turen går til bjergene, Imlil
Vi forlod Marakesch om morgenen efter vi havde spist morgenmad. Kursen var nu sat mod byen Imlil, som ligger et par timers kørsel fra Marakesch. Normalt booker folk ture fra marakesch til Imlil som en pakkerejse, men da vi havde aflyst alt valgte vi at køre solo og prøve os frem.
Turen til Imlil er smuk. Den starte øde og flat, men i takt med du nærmer dig byen begynder bjergene at komme frem. Vejene begynder også at blive snoet og små. Pludselig kører du i mellem de store klipper og er nu på vej ind i dalene som ligger i mellem de store bjerge. Disse bjerge bliver kaldt Atlas bjergene.
Vi paserede igennem et par checkpoints hvor politiet tjekkede hvem der kom og gik. Vi blev mødt med venlighed og smil hele vejen.
Én ting som er vigtigt at have med i mente når man vil besøge bjerge, også selvom det er i Afrika, er at det bliver koldt når man pludselig er i skyggen af de store kolde stenbjerge. Temperaturene falder nogle steder voldsomt, så det er vigtigt at have ekstra tøj med. Vi oplevede det straks at vi begyndte at køre ind i dalene.
Ankomst i Imlil – Start point til Mount Toubkal
Da vi ankom til byen havde vi ikke den store ide om hvad og hvor vi skulle starte. Jeg havde på en tilfældig rejseblog læst at det var herfra at mange startede. Jeg havde også læst at mange af de lokale havde kendskab til vandreruten og på en eller anden måde var guides.
Vi valgte derfor at gøre følgende:
Vi fandt et sted som vi kunne overnatte. Igen fandt vi et billigt sted, og også et som lå lidt i udkanten af byen. Det var her hvor vi fandt Driss Atlas Chateau. tjek deres instragram her:
https://www.instagram.com/riad_atlaschateau/
– Her købte vi en overnatning, og samtidigt viste det sig at ejeren også var guide. Hans navn er Driss og vi kan varmt anbefale ham hvis du/i overvejer at bestige Mount Toubkal. Driss snakker flydende engelsk, hvilket gør det hele meget nemmere og der er mange flere detaljer at kunne indhente når man går og snakker. Vi gav for overnatning og Driss som guide i alt 1300kr for turen. Jeg er sikker på at disse priser kan være på lavere og højere alt efter situation.
Afsted mod toppen af Mount Toubkal
Det var nu morgen og solen viste sig i dalen hvor Imlil ligger. Vi stod op og fik serveret den lækreste morgenmad på tagteressen af huset. Herfra gjorde vi klar til at skulle vandre afsted. De næste par dage ville foregå oppe i bjergene sammen med Driss
LÆS OM HELE HIKET TIL TOPPEN AF MT TOUBKAL HER:
Afrejse fra Imlil
Vi havde nu besteget Mt Toubkal og var kommet tilbage til den lille by Imlil. Vu fik sagt farvel til Driss og hans familie og kursen blev nu sat mod Marakesch hvor vi tog en overnatning selv samme sted om da vi ankom. Vi var trætte i kroppene efter dagene i bjergene og vi trænkte umenneskeligt meget til et bad. Da vi ankom til hotellet tog vi et bad og derefter en lur. Herefter gik vi ud for at finde noget at spise, inden vi sagde godnat.
Da vi stod op gik vi ned i et supermarked og handlede stort ind da vi nu skulle videre på endnu et roadtrip. Erfaringer viser os at det er en god ide nogle gange at få handlet drikkevarer osv ind i store mængder i supermarkeder, da det er billigere og man derfor ikke plkudselig løber tør når man ender på nogle øde områder. .
Turen går til Sidi Toual Beach
Vi havde på vandreturen i bjergene snakket om at det kunne være hyggeligt at besøge en af Marokkos strande. Denne tanke gjorde vi til virkelighed og forlod derfor Marakesch. Kursen var sat mod Sidi Toual Beach, som ligger i det sydvestlige Marokko. Det er en lang køretur fra Marakech. Især når man lige som os ikke benytter motorveje. Vi kører altid af landeveje da det giver den mest autentiske rejse, og derved spicer køreturen op til også at blive en oplevelse frem for blot at være en periode man gerne vil have overstået.
Køreturen tog os med pauser ca 8 timer. Det er en strækning på knap 400 klilometer, men det er ikke samme forhold som danske veje.
Ankomst til Sidi Toual Beach
Vi ankom til stranden efter en hel dags kørsel. Sidi Toual er en lille fiskerby, som ligger en smule skjult i mellem andre store seværdighedspunkter. Det gør dog ikke byen mindre smuk. Beliggende helt ud til vandet med små gamle huse, mærker man en rå og autentisk stemning. De lokale som bor der var også venlige og hilste på os. Vi brugte det sidste af dagen og aftenen på stranden, hvor vi også spiste aftensmad. Vi valgte her at overnatte i bilen i stedet for at skulle til at lede efter overnatningssted.
Paradis Valley – En oase uden vand
Tæt på Sidi Toual Beach ligger der en dal som bliver kaldt for paradisdalen. Denne dal er normalt utrolig grøn og frodig, da vandet samles i den, og giver mulighed for at planter og træer vokser. Det er som en lille oase. Vi valgte at køre hertil. Det tog ca 2 timer fra Sidi Toual. Desværre var der ikke meget vand i dalen på den tid af året hvor vi var der (maj måned) – så området var varmt og tørt. Vi valgte dog alligevel at tage en god lang vandretur for at få lidt kilometer i benene.
Turen går til vandfaldet Ouzoud
Vandfaldet Ouzouder et af de smukkeste vandfald jeg nogensinde har set – og jeg har set en del. Vandfaldet så jeg første gang på instagram, og derefter begyndte jeg at søge på det. Det var først på selve rejsen at det gik op for mig at det var i Marokko at dette vandfald ligger. Jeg viste K det og hun var lige som mig, ikke et sekund i tvivl om at vi skulle se det.
Det viste sig så at Ouzoud ligger i den østlige del af Marokko. Nogle timers kørsel øst fra Marrakesch. Det betød at vi nu skulle ud på endnu en køretur. Køreturen blev lang og ramte over 12 timer, da jeg troede at jeg kunne slå genvej over nogle bjerge. Det viste sig at det kunne vi ikke. Heldigvis handler rejserne om at skabe minder – og selv på disse omveje skabes der et hav af gode opleveler og minder.
Om natten valgte vi igen at sove i bilen, da vi stadig havde et par timers kørsel inden vi ankom til vandfaldet.
Ouzoud Vandfaldet
Vi ankom til vandfaldet efter en længere køretur. Vandfaldet var meget turistet, men det gjorde ikke noget når selve vandfaldet var så smukt som dette. Vi brugte dagen i dette område hvor vi vandrede og så vandfaldet fra forskellige vinkler. I området er der også vilde aber som kommer og tigger mad. Her er der flere beretninger om stjålne telefoner og kameraer.
Dette var alt fra vores syv dage i Marokko. Kunne du tænkte dig at se en video fra hele turen, så er hele turen også filmet og lagt på youtube. Se filmen her:
