You are currently viewing 5 must see vandfald på Sri Lanka

5 must see vandfald på Sri Lanka

  • Post author:
  • Post category:Asien

Drømmer du om at opleve vandfald med dine egne øjne? Sri Lanka har nogle af verdens flotteste vandfald. Jeg vil her skrive en guide til de 5 flotteste vandfald på Sri Lanka.

Ankomst til Sri Lanka

Rejser du til Sri Lanka vil du højest sandsynligt lande i byen Colombo. Herfra er der et lille stykke vej før du kommer til området hvor vandfaldene er. Du kan herfra vælge at tage offentligt transport som bus eller tog, leje en chauffør, taxi, leje en tuktuk, leje en bil eller evt leje en scooter/MC. Der er mange måder at transportere sig rundt på Sri Lanka – vi har alle forskellig smag. Personligt lejde vi en TukTuk som jeg selv kørte alle de 21dage vi var i landet.

Lejede denne Tuktuk i 20dage til at køre rundt på Sri Lanka

De vandfald jeg vil beskrive i denne artikel befinder sig alle inde midt i landet. Lokaliseret tæt på byen Ella som er en fed by for mange at opholde sig i, uanset om man er til vandfald eller ej. Personligt Kan jeg godt lide at bo mange forskellige steder, så jeg opholder mig ikke det samme sted mere end et par dage. Herfra kører jeg videre, også selvom det måske kun er 5-10-15 km jeg flytter mig. På 21 dage overnattede vi 16 forskellige steder. Alle stederne var beliggende i den midt/sydlige del af Sri Lanka

Området hvori vandfaldene ligger

Jeg har valgt disse vandfald fordi de alle både er flotte at se, men også fordi at de alle har til fælles at turen dertil er en oplevelse i sig selv.

Alle vandfaldene beskrevet nedunder kan findes ved at kopier overskriften på hvert vandfald og sætte det ind i offline mappen MapsMe. På denne app har jeg været med til at ligge ruterne ind på hvert vandfald.

Laxapana Falls

Beliggende tæt på byen Nallathanniya ligger vandfaldet Laxapana Falls. Vandfaldet er til at finde både på googlemaps og offline appen MapsMe. Er du i Colombo vil det være nemmest at betale en chauffør for at køre dig/jer, og derefter sætte jer af i byen Nallathanniya hvorfra i kan fortsætte jeres eventyr dagen efter. Er i til den mere eventyrlystne side kan i også med TukTuk eller scooter køre turen igennem bjergene selv. Har i base i byen Ella vil det være det samme.

Turen til vandfaldet giver en følelse af eventyr da du igennem en sti kommer forbi et lille lokalt samfund efterfulgt af skoven hvor du kan høre lyden fra det 129 meter høje vandfald i det fjerne.

Det kæmpe store vandfald Laxapana Falls
Klatring på de våde sten på Laxapana Falls.

Aberdeen Falls

Tæt på byen Nallathanniya og 30-40minutters kørsel fra vandfaldet Laxapana er vandfaldet Abderdeen. Aberdeen er lige som Laxapana et stort vandfald, på knap 100 meter, der også byder på muligheden for at bade i poolen fra vandet. Kan man lide at tage billeder vil dette vandfald give mulighed for at være kreativ med sine billeder. Med sine 98meter direkte frit fald føles det som at stå i et regn/storm vejr når man er i poolen. Vandfaldet er nemt at finde med GoogleMaps eller MapsMe ved blot at taste navnet på vandfaldet.

Aberdeen waterfall.
følelsen af at være i live. Aberdeen warerfall

Diyalum Falls

Vandfaldet er belligene i mellem byen Nallathanniya og Ella. Her kommer du ud på et hike der varer 1-2 timer. Start point for vandfaldet er i bunden af selve vandfaldet. Herfra er der flere forskellige stisystemer, der alle sammen føre til det samme sted på toppen. For at komme hertil vil du højest sandsynligt være nød til at betale en af de lokale for at gå med. Vi gav hvad der svarede til 10 danske kroner. I den mængde fik vi også lov at se en gummi fabrik hvor de blandt andet laver sandaler. En anderledes og spændene oplevelse.

Herefter gik turen op af mod toppen af det 171 meter høje vandfald. En tur med en god stigning, men som er det hele værd. Når du kommer til toppen er der små pools som både store og små kan bade i. De løber alle sammen en smugle ned af bjerget hvor de til sidst møder enden hvorfra vandet i frit fald falder de 171meter.

Afslapning på toppens diyalum falls
Starten af vandreturen til både vandfaldet diyalum falls og gummi fabrikken.
Besøg på gummifabrikken
Lille frøken Liv på besøg i gummifabrikken inden turen går videre mod vandfaldet.
Vandreturen fra fabrikken videre mod vandfaldet diyalum falls
Billede af diyalum falls.
Fra toppen af diyalum falls. En af de mange små pools inden det store frie fald.
Langs kanten af vandfaldet.
Vandfaldet set fra oven

Moray Falls

Dette vandfald ligger tæt på byen Nallathanniya. Det ligger faktisk ”bare” på modsatte side af den kæmpe store sø der er i området. Vil man blot have et glimt af vandfaldet kan man se det fra den side af søen (det er stor sø, som i virkelig stor sø) som byen ligger på. Man skal blot køre et par km. Vil man derimod tæt på vandfaldet skal man hele vejen rundt om søren (køre med uret) – det er en køretur på en times tid ca, men så kommer du også tæt på det. Denne tur er i sig selv en oplevelse, så jeg vil klart anbefale at sætte tiden af til dette. Slår du vandfaldet ind på MapsMe vil du også kunne finde det. Køre du rundt om søen vil du ende i en plantage hvor folk går og arbejder. Her vil du kunne stille dit køretøj og gå resten af vejen. Spørg folk hvordan du kommer til Moray eller Sri Pada Falls, så vil de vise dig vejen du skal gå. Det er igennem et område med te-plantager.

Kort fra MapsMe til vandfaldet Moray Falls
Te-plantagerne på vej til vandfaldet.
Vandreturen mod vandfaldet.
Moray Falls.

Bambarakanda Falls

Som det højeste vandfald på Sri Lanka med sine 267meter er dette vandfald et must-see. Vandfaldet kræver en kort gåtur igennem et skov område. Når du kommer til vandfaldet er der også mulighed for at bade i poolen. Vandet er koldt som død og helvede men man er nød til at hoppe i når man er der. Er man en fotonørd vil man nok opleve at dette vandfald er svært at få det perfekte billede af da man er tvunget til enten at være meget tæt på, eller langt væk.

Har du et perfekt billede af dette vandfald må du gerne henvende dig og vise mig det!

Afsted mod det største vandfald på Sri Lanka
Vejen til vandfaldet
Ruten til bambarakanda falls
Bambarakanda Falls. 267meter højt.


Har du spørgsmål er du altid velkommen til at skrive her, på fb eller på instagram.

Vil du prøve et fedt dagshike i mens at du er på Sri Lanka? læs om et her https://etnytkapitel.com/guide-til-ella-rock-hike-sri-lanka/