Det er jo ingen hemmelighed at hele min livsstil blev sat på en prøve dengang at Covid 19 brød ud tidligere i år
For nogle måneder siden var K og jeg en tur på Bornholm, ellers har det sidste halve år været brugt på at rejse rundt i nærområderne herhjemme i Danmark. Det har givet mig et helt andet syn på det med at rejse. Glæden i små rejser herhjemme i Danmark er vokset for mig. Før hen skulle jeg tværs over jorden for at opnå følelsen af at ”være på eventyr” – Nu kan jeg næsten få følelsen ved at sove i min have. Dermed ikke sagt at jeg ikke savner at rejse til den anden side af jorden, for det gør jeg!
Min lyst til friluftslivet herhjemme er vokset enormt her i 2020. Selve det at sove i telt med sovepose, lave mad over trangiakøkken osv, er noget der virkelig har vækket min interesse. Det var også derfor at jeg valgte, at min næste rejse rejse skulle være på denne ”friluftsliv måde”. Færøerne var den næste rejse, den jeg lige netop nu er vendt hjem fra. Den blev klaret med telt og sovepose, hvilket var fantastisk! I skrivende stund er jeg lige kommet hjem fra en telttur hvor K og jeg har sovet ude i et skovområde tæt på Tversted her i Nordjylland. Vi er enige om at telt og sovepose også skal med på vores kommende roadtrip til Polen.
I sammenhæng med at lysten til friluftslivet er vokset er jeg også så heldig og beæret over at jeg har fået friluftslageret samt nordisk som samarbejdspartnere. Det gør at der bliver mulighed for at få noget af det topprofessionelle udstyr med på turene, hvilket på Færøerne har været en kæmpe fordel.
Med det sagt, så føles det fantastisk at sidde hernede i mit studie i Aalborg og mærke at jeg har været ude at rejse fornyeligt. Følelsen var der også ved Bornholm, men det var stadig en speciel følelse at skulle rejse afsted i 14 dage til Færøerne, når man ikke havde været så langt væk hjemmefra i over et halvt år. Jeg føler, trods at Covid 19 ikke er forsvundet endnu, at jeg er tiptop klar igen til at rejse. Både i Dk og i udlandet
Med det sagt – så vil jeg gøre klar til at rejse til polen her d 9/ 10 2020 – det vil sige i skrivende stund er det om 2 dage!