Forberedelsen til turen
Jeg havde ikke fået læst så meget op omkring Polen inden at K og jeg skulle afsted. Normalt har jeg læst en del om stedet vi rejser til, men grundet en masse arbejde havde jeg ikke haft så meget tid til forberedelse. Den fritid som jeg havde valgte jeg i stedet at bruge på at få skrevet mine indlæg omkring turen til Færøerne, så jeg ikke skulle tænke på dem når vi kom hjem fra den næste rejse.
Trods at jeg ikke havde læst så meget følte jeg mig meget sikker i at skulle afsted. Der var selvfølgelig en vis usikkerhed forbundet med Covid-19, men alt i alt var jeg klar!
Planen var meget simpel, vi ville tage min bil og køre til Polen hvor vi ville hike i bjergkæden Tathra Bjergene, som ligger i det sydlige Polen.
Soveposerne, liggeunderlagene samt 2 puder fra min seng blev smidt ind i bagagerummet. Det var hvad vi skulle bruge til at overnatte i bilen på hele turen. Hertil havde vi pakket et par sæt tøj, vandrestøvler samt klipklapper (klipklapper er perfekte når man har slået lejr og skal ud og ind af bilen konstant)
K havde været på handletur dagen forinden, så vi havde dåsemad, nudler, ris og andre lette madvare med som kunne anrettes på vores trangiakøkken. K havde som en bonus også gjort noget dej klar hjemmefra, som vi kunne bruge til at lave hjemmelavet brød. (sådan noget er bare guld værd når man rejser. Madpakker er bare hyggeligt!)
Jeg havde ladet vores 4 powerbanks op så vi havde strøm nok med. Hertil pakkede jeg også alt mit kameragrej ned.
Til vores hikes havde vi taget en stor drybag med samt K havde en af sine smarte farverige tasker med.
Bilen var nu proppet med alt og nu var det bare os der skulle sætte os ind i bilen, skrive ”Zakopane Polen” på googlemaps og køre afsted!
Køreturen fra Danmark til Polen
Køreturen fra Danmark til Tyskland gik hurtigt. Da vi kom over den danskegrænse til Tyskland strøg vi lige igennem. Ingen kontrol om Covid 19 eller andet.
Der gik ikke ret langtid før de første køer begyndte at opstå på motorvejen. Problemet ved de tyske motorveje er at de altid er ved at gøre dem større og bedre, hvilket betyder at de altid er begrænset og af helveds til at køre på, så vi endte i utallige køer og omkørsler. Køreturen fra Tyskland til Polen tog derfor pludselig 6-7timer længere end planlagt.
Det var i forvejen blevet mørkt og jeg havde holdt et par pauser for at tage et par powernaps. Jeg kunne se på gpsen at der var 6-7timers kørsel tilbage inden vi var ved Zakopane, så jeg besluttede at vi holdt ind på en rasteplads for at slå lejr i bagagerummet. Da vi kom til rastepladsen, undrede det mig lidt at alle nummerplader var polske. Det viste sig så at jeg havde kørt over den tyske/polske grænse uden at vide det. Så heller ikke der var der kontrol.
Godmorgen fra Polens rasteplads
Klokken havde ikke fået øjne før vi var flyvende og stod op. En god nattesøvn var noteret i bogen. Vi stod nu op og var geografisk i Polen. Vi havde nu de sidste ca 500km til Zakopane i det sydlige Polen. Vi brugte ikke mange minutter på rastepladsen før vi havde pakket soveposerne, liggeunderlagende og puderne sammen, så vi kunne køre ud på motorvejen hvor de næste 2,5-3 timer afskrev de første 300kilometer.
Da vi havde kørt de første 300km drejede vi ind om en rasteplads for at spise morgenmad. Rastepladsen langs motorvejen var en beskidt og lugtende en af slagsen – ligesom vi kender dem hjemme i Danmark. Dog skal det siges at de offentlige toiletterne i det sydlige Polen er yderst rene. Langt renere end hjemme i Danmark.
K fandt vores trangiakøkken frem og begyndte at lave omelet samt lune nogle boller derpå. Resultatet blev ovenud fantastisk. Generelt er madet på trangiaen bare fantastisk. Selve det at man laver maden selv er skønt – det er noget vi ofte har gjort i camper vans også hvor der har været kogeblus med en pande til. Princippet i trangiaet er det samme.
Muligheden for at kunne spise hvor og når man vil er en virkelig fed frihed at have når ikke man har behovet for at rejser/ferie skal forbindes med dyrt luksus mad. Stemningen ved at spise maden i det fri er unik. Den kan ikke fanges på en restaurant.
Efter morgenmaden var klaret på rastepladsen satte vi igen kursen mod Zakopane som vi efter et par timer ramte.
Velkommen til Zakopane – Polske bjerge og vildmark
Zakopane var hvor de næste 3 dage skulle bruges. Vi kørte en smule uden for selve byen for at finde en rasteplads hvor vi kunne holde bilen. Vandreruterne i dette område er virkelig godt skiltet. Der er både store skilte hvor de er beskrevet, men også på selve googlemaps er de langt ind hvis du blot skriver ”hiking” i søgefeltet.
Vi fandt her et sted hvor vi kunne parkere bilen uden at den genrede nogen. Herfra havde vi vores lejrplads de næste par dage. Somme tider tog vi og stadig bilen og kørte rundt i området, men når det blev mørkt og solen ikke lyste himlen op længere, så kørte vi dertil igen for at parkere bilen.
Læs om de polske hikes her:
Dagene i Polen var virkelig fantastiske. Én ting som gør denne tur unik, er at der var så tåget alle dagene. Fra vi kom til vi kørte derfra var der tåge. Ikke en eneste af dagene fik vi set de smukke udsigter som Zakopane / Tathra Bjergene lokker med. Trods den manglende udsigt var alle dagene dog stadig fantastiske! Vi kom næsten lige fra en rejse på Færøerne hvor vejret også var barsk, så regnen og tågen kunne vi sagtens finde fascinerende.
På de hikes som vi var på gik jeg tit og tænkte på hvor uhyggeligt det ville være hvis vi mødte en bjørn. Polen, især ved Zakopane / Tathra Bjergene er der vilde bjørne. Det der skræmte mig mest var at der var så tåget. Det vil sige at hvis vi havde mødt en bjørn ville det være når vi nærmest gik direkte ind i den, da man intet kunne se i tågen.
Vi huskede dog at snakke når vi gik. Faktisk burde man have en klokke på sin taske, derved høre bjørnene dig og du undgår at forskrække dem. Angrebene er typiske ved enten forskrækkelse eller når du uheldigvis møder en bjørnemor som har sine unger med.
Madlavningen om aftenen når vi kom hjem fra vores hikes var også en unik del af turen.
Det med at leve i bilen og blot sidde ude forean den med trangiakøkkenet, var simpelthen fantastisk. Der blev hurtigt mørkt, men vi gik også tidligt i seng så det gjorde ikke spor.
Ligeledes var morgentimerne også fantastiske. Det med at sidde og lave maden udenfor, gav virkelig en speciel start på dagen som jeg nød utrolig meget.
Vi kørte en enkelt gang ind til byen hvor vi både handlede ind i supermarkedet samt tog på en tilfældig restaurant som vi fandt. Herinde smagte vi både supper og kød til utrolig billige penge. Tror vi gav 60kr pr person for 2x forret, hovedret samt 4x sodavand.
Dagene i Polen gav virkelig følelsen af at være i vildmarken. Følelsen af at være i bjergene var ikke så høj da tågen gjorde at vi ikke kunne se bjergene eller højderne som vi var i. Men følesen af at være i vildmarken var ekstrem på den fede måde!
Vi pakker sammen og kører til Tyskland
Vi havde lige spist aftensmad og sad og tjekkede vejrudsigten på telefonen. Alt vores tøj var gennemblødt og regnen og tågen fortsatte. Pludselig bippede begge vores telefoner. Det var en sms med en advarsel til alle i området. I beskeden stod der at regnen ville være tiltagene de næste par dage samt tågen ville blive tykkere. Risikoen for mudderskred / oversvømmelser ville også blive stor. Her valgte vi at udnytte til fleksibilitet der er i at rejse som vi gjorde. Vi valgte at pakke bilen sammen, hoppe ind i bilen og sætte gps’en mod Tyskland i stedet.
Her kom det os virkelig til fordel at vi ikke havde ”bosat os” i hotel, værelse, lejlighed eller noget. Vi kunne blot pakke vores ting og rejse videre. Den frihed er også endnu en fed ting ved denne type rejse.
Vi satte os ind i bilen og kørte afsted. Jeg kørte næsten hele strækningen i løbet af aftenen/natten. Vi holdt ind på en rasteplads langs motorvejen hvor vi parkerede ved siden af de mange lastbilchauffører. Her sov vi indtil jeg vågnede ekstremt tidligt for at køre det sidste stykke. Strækningen fra Zakopane til Saxon Switzerland National Park er ca 700km. Beliggende i Tyskland grænser parken op til både Polen og Tjekkiet.
Velkommen til Saxon Switzerland National Park
Vi ankom til parken om formiddagen. Parken er et kæmpe skovareal med små klipper / stenhøje. Naturen var utrolig smuk og de store træer som tårnede i parken, gav en helt speciel stemning. Her var tågen også forsvundet og ligeledes var regnen. Vi blev enige om at inden vi skulle hike skulle vi lige have en times powernap i bilen, hvilket vi gjorde.
Læs om vores hike i nationalparken her:
Efter hiket var klokken blevet sent og der var mørkt. Jeg kørte bilen ud til en øde plads hvor jeg holdt den inden vi begyndte at lave aftensmad. Samtalen gik meget på hvor fedt vi syntes det er at rejse på denne måde, samt vi gav os selv tiden til bare at sidde og nyde nuet.
Natten blev i bagagerummet som alle de andre dage.
Næste morgen vågnede jeg ved at noget lyste mig ind i hovedet. Jeg kunne intet se da lyset var så skarpt. Pludselig hører jeg en høj lyd der samtidigt for bilen til næsten at ryste! Jeg for en chok og flyver næsten ud af bilen for at se hvad der sker. Det viser sig at den øde plads er en vendeplads for busser. Og typisk nok skulle der selvfølgelig være en bus som skulle vende her kl 05:30.
Bilen blev flyttet og vi stod op. Her lavede vi igen morgenmad inden vi pakkede sammen og satte kursen mod Danmark.
